23948sdkhjf

CJ Group fisker ny adm. direktør hos JFP

- Vi har, som et led i udvikling af selskabets strategi gennem det sidste halve års tid, gennemført et generationsskifte, og vi er stolte over, med ansættelse af Jesper, nu at kunne sætte endnu en milepæl i udviklingen af selskabet. 

Sådan siger Cj Groups bestyrelsesformand, Lars M. Clausen, i en pressemeddelelse om ansættelsen af Jesper S. Hjorth som ny adm. direktør i den medarbejderejede entreprenørvirksomhed. 

Jesper S. Hjorth har de sidste fem år stået i spidsen for JFP´s jyske hoved- og totalentrepriser som henholdsvis projekt- og regionsdirektør. Han rykker den 20. oktober fra Herning til Aarhus for at tage plads for bordenden i Cj Group.

Ordrebeholdning på 250 millioner

Ansættelsen er med bestyrelsesformandens ord ”det naturlige næste skridt i firmaets udvikling”. 

Kort om Jesper S. Hjorth

Jesper S. Hjorth er foruden løbende lederuddannelse uddannet på Aarhus Teknikum som diplomingeniør med speciale i konstruktioner. 

Derefter fulgte fem år som rådgiver for blandt andet Steensen & Varming og Sweco, projektlederjob i Hoffmann og job som projektchef i Davidsen & Partnere. 

De efterfølgende ni år var han ved Jørgen Friis Poulsen. Først som projektchef, så som projektdirektør og siden 2017 som regionsdirektør med ansvar for selskabets jyske hoved- og totalentrepriser i Jylland.

- Med afsæt i de seneste års konsolidering baseret på en stramt styret vækst med stabil omsætning og tilfredsstillende driftsresultater også under Corona-krisen, står vi stærkt rustet til fremtiden, udtaler Lars M. Clausen. 

- Vi ser, selv med en historisk stor aktuel ordrebeholdning på 250 mio. kr., et betydeligt uudnyttet potentiale, og vi glæder os til med Jesper S. Hjorth i spidsen at tage næste skridt i firmaets udvikling, tilføjer han og konstaterer, at den ny topchef har erfaring fra ledelsesposter, der dækker CJ Groups kerneområder; indenfor erhvervsbyggeri, institutioner, boligbyggeri og renovering.

”Business as usual”

Fra Jesper S. Hjorth lyder det, at han med afsæt i egne erfaringer og bestyrelsens strategi over tid blandt andet forventer at kunne bidrage med inspiration og nytænkning i relation til rutiner og virksomhedens organisatoriske strukturer, men han understreger, at hverdagen i virksomheden bliver kendetegnet ved ”business as usual”. 

- I første omgang handler det for mig om at lære virksomheden og medarbejderne at kende, så vi sammen kan videreføre den igangværende udvikling og selskabets grundlæggende DNA som værdiskabende entreprenør, slutter han. 

CJ Group Aarhus A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 17,4 14,3
Resultat før af- og nedskrivninger 7,5 5,6
Resultat før skat 7,3 5,4
Årets resultat 5,7 4,1
Balancesum 56,8 40,8
Egenkapital 21,2 15,5
Antal ansatte 11 11
Regnskabsåret blev afsluttet 30.04.2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094