23948sdkhjf

Østjysk udvikler på vej med små 100 boliger i Trekantområdet

Brødrene Thybo Ejendomsudvikling vil opføre op mod 94 boliger i Gårslev mellem Vejle og Fredericia over de kommende år.  Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Planerne omfatter både leje- og ejerboliger, og målgruppen går lige fra seniorer og singler over handicappede til familier. 

Ligesom det præcise antal boliger endnu ikke ligger fast, er fordelingen af boligtyper også stadig i spil. 

– Vi griber fat i byvisionen, som er for området, nemlig Naturbyen. Der vil blive tænkt by og natur ind på alle de måder, det giver god mening, siger Rasmus Kjær, direktør for Brødrene Thybo Ejendomsudvikling, til Vejle Amts Folkeblad

Før projektet kan skyde i gang og entreprenørmaskinerne starte byggemodning kan de gå adskillige måneder, da der skal foretages en lokalplansændring. Og følger alt planen, kan de første boliger stå klar om et par år.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109