23948sdkhjf

Nyt laboratorium på vej i Horsens nye hospitalsbyggeri

Regionshospitalet Horsens har fået grønt lys til at planlægge etablering af et nyt laboratorium i det nye hospitalsbyggeri Nye Nord. Desuden er der sagt ja til at indrette de nuværende lokaler i højhuset mere borgervenligt til blandt andet prøvetagning og donortapning. 

Projekteringsbevillingen blev godkendt på Regionsrådsmødet den 28. oktober 2020, oplyser Regin Midtjylland i en pressemeddelelse.

Hospitalets afdeling for Blodprøver og Biokemi står foran en gennemgribende ombygning, som skal skabe rammerne om endnu mere borgerrettet aktivitet. Samtidig skal der findes kvadratmeter til en ny fuldautomatiseret analysehal.  

Pladsen i højhusets stueplan, hvor afdelingen i dag hører til, er imidlertid så trang, at afdelingen ikke kan renoveres samtidig med, at den holdes i drift.

Tidsplan for etableringen af Blodprøver og Biokemi

Etape A:

August 2020 – September 2021: Kravspecifikation og udbud af automatiseret båndløsning.

September 2021 – September 2022: Projektering og udbud af ombygning Nye Nord plan 1.

Oktober 2022 – Juni 2023: Ombygning til laboratorium i Nye Nord plan 1.

Juni 2023 – Juni 2024: Indkøring og ibrugtagning af laboratorium i Nye Nord plan 1.

Etape B:

2021 – 2022: Brugerfase og kravspecifikation.

2022 – 2023: Projektering og udbud.

2024 – 2025: Udførelse.

Derfor arbejder hospitalet med en todelt plan for at flytte alle laboratoriefaciliteter til niveau 1 i det nye hospitalsbyggeri Nye Nord (etape A) for derefter at energirenovere og indrette de nuværende lokaler i højhusets stueplan til mere borgerrettede aktiviteter såsom prøvetagning, donortapning og anden ambulant aktivitet (etape B).

Projektforslag på plads om et år 

Den netop godkendte anlægsbevilling gives til en forundersøgelse samt udarbejdelse af et projektforslag for de to etaper.

Projektforslaget ventes at foreligge i efteråret 2021 og danne grundlag for den endelige anlægsbevilling og videre proces. 

– Planen, som vi nu skal i gang med at lægge, vil have fokus på at få skabt nogle rammer, der tilgodeser et opdateret patient- og arbejdsmiljø samtidig med, at vi får den mest hensigtsmæssige udnyttelse af hospitalets samlede kapacitet, siger hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen, i pressemeddelelsen. 

– Endelig skal vi have energirenoveret det eksisterende Blodprøver og Biokemi svarende til de øvrige etager i højhuset med nye installationer, facader og ændret rumindretning, fortsætter han. 

Ny fuldautomatiseret analysehal

Helhedsløsningen for det fremtidige Blodprøver og Biokemi kommer blandt andet til at omfatte etablering af en ny fuldautomatiseret analysehal. 

Regionsrådet har tidligere bevilliget midler til en etapevis energirenovering af hospitalets højhus, og der er i investeringsplanen for 2021-2029 prioriteret 47 mio. kr. til ombygning af Blodprøver og Biokemi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125