23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Direktør forlader afvandingsspecialist efter et halvt år

Nicklas Lionett tiltræder som adm. direktør i ACO Nordic den 1. november. Det oplyser specialisten i regn- og spildevandshåndtering i en pressemeddelelse om det, der er selskabets anden direktørudskiftning i år. 

Han afløser Thomas Heldgaard, som har beklædt posten siden 1. maj i år. Han tiltræder i stedet stillingen som leder af ACO Groups globale Safe Water Management forretningsenhed. Det sker pr. 1. december i år. 

– Igen er vi i en optimal situation med hensyn til direktørskift, for Nicklas og jeg får et godt overlap, inden jeg skal videre til min nye rolle i ACO Gruppen, siger Thomas Heldgaard i pressemeddelelsen. 

Nicklas Lionett er uddannet civilingeniør (MSc). Han har blandt andet arbejdet hos FLSmidth i en international lederstilling inden for salg, har tidligere arbejdet med forretningsudvikling og salg hos ITW og hos Lemvigh-Müller.

Fakta: ACO Nordic

- ACO Nordic A/S er det danske datterselskab af ACO Severin Ahlmann GmbH & Co

5000 medarbejdere i 42 lande samt 30 produktionsenheder i 15 lande

- I 2019 genererede ACO Group på verdensplan et salg på Euro 900 millioner.

- I Danmark bor ACO Nordic A/S i Ringsted og er nabo til en anden ACO forretning – nemlig Plastmo A/S

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109