23948sdkhjf

Dynamisk gebyr på byggesager

Svendborg Kommune ændrer priserne på byggesager, så de fremover i højere grad afhænger af, hvor meget tid kommunen bruger på at behandle sagen.
Fra den 1. januar er der kommet nye gebyrer på byggesager i Svendborg Kommune. Prisen for en byggesag kommer fremover i højere grad til at sige noget om, hvor meget tid kommunen bruger på at behandle sagen.

- Den byggesag, der tager længst tid at behandle, koster fremover det højeste gebyr, siger byggesagsbehandler Bitten Jakobsen fra Miljø og Teknik i Svendborg Kommune og fortsætter:

- Nu skal alle betale et grundgebyr plus en pris pr. m². Derudover skal den enkelte borger betale ekstra, hvis byggeriet kræver særlige vurderinger efter byggeloven. Eksempelvis kunne en borger have brug for at bygge tættere på naboens grund end det normalt er tilladt – og her skal kommunen så lave en vurdering og høre naboerne, og det tager ekstra tid.

Fordel for erhvervsbyggeri
De nye regler kommer til at gælde for både erhvervslivet og den private borger. Ud over, at alle fremover skal betale for tiden, der bliver brugt på byggesagen, kan erhvervslivet glæde sig over at haller og lignende byggerier fremadrettet afregnes pr. kvadratmeter frem for pr. kubikmeter.

Prisen for et enfamiliehus på 130 m² bliver fremover 5.325 kr. Beløbet er sat sammen af et grundgebyr på 1.425 kr. og 30 kr pr m². Hvis der skal søges en dispensation, der også kræver høring, koster det 2.400 kr. oveni.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094