23948sdkhjf

Hvem skal have Byggeriets Energipris?

Tre priser uddeles under TUN Byg 2012 i marts måned. Et tag med jordvarme, en ny type murisolering og et byggesystem i beton er blandt de nominerede til Energiprisen.
For at bakke op om innovative frontløbere lancerede TUN i 2010 tre klimapriser, som blev uddelt til udstillere på TUN Byg 2010, der kunne dokumentere energieffektivitet og CO2reduktion i fremstillingen eller anvendelsen af deres byggematerialer.

Byggeriets Energipris gives til en udstiller, der har iværksat en effektiv energistrategi, alternativt til en producent, der har udviklet dokumenteret energibesparende bygningsdele og komponenter til byggeriet eller benytter alternativ/vedvarende energi i fremstillingen og/eller anvendelsen af komponenterne.

I 2010 blev Rationel Vinduer kåret som vinder , og i 2012 er følgende seks virksomheder indstillet til prisen.

Icopal (Standnr. A-0628/A-0630)
Energitag – ”Jordvarme på taget”

Icopal Energitag er en fuldt bygningsintegreret energifanger, som udnytter vind, regn og sol som energikilder til en varmepumpe. Energitaget er et væskebåret system på linje med jordvarme.

Energitaget giver bygningsejeren mulighed for at få varme på en alternativ og miljømæssig mindre belastende måde. Det er dokumenteret, at hver m2 Icopal Energitag giver energi svarende til omkring 10 liter olie årligt.

H+H (Standnr. D-5402)
Termoblok systemet

Termoblok er et komplet byggesystem, der med en kraftig reduceret U-værdi på 0,09 W/m2K sikrer, at byggebranchen kan opføre huse og bygninger uden linietab, og efter krav man først forventer i 2020.

Der er i systemet taget højde for bæredygtighed med en dokumenteret levetid på 75 år, lavt CO2-udslip i produktionen og et affaldssystem efter Cradle to Grave-princippet.

DAFA (Standnr. A-2337)
DAFA Airstop System
DAFAs Airstop System er et komplet dampspærresystem, der sikrer mod skimmel, træk og fugt og nedsætter energiforbrug og CO2 udslip.

Tætningsprogrammet til den indvendige klimaskærm opfylder de skærpede krav til det lufttætte, energirigtige byggeri i henhold til BR10 og bidrager med energirigtige løsninger til komplet tætning af byggeriet.

Lacuna (Standnr. A-2043)
Facadefoldedøre
Lacunas facadefoldedøre har dobbelte og tredobbelte tætningslister imellem dørbladene og imellem dørbladene og karmen, og er certificeret som verdens mest tætte facadefoldedør.

Træet er FSC-certificeret, ligesom Lacuna er det, og ved en varmebehandling af det benyttede bøg og ask opnås en U-værdi på trædelen på 0,94 samt en optimering af isolationsevnen.

Thermisol (Standnr. A-1251)
Thermisol Titan Slimline – ny type murisolering

Thermisol Titan Slimline er en ny type murisolering, som er fremstillet af hårde PIR isoleringsplader belagt med flerlags aluminiumfolie på begge sider, hvilket øger isoleringsevnen, og på den ene side er der tillige påklæbet 20 mm mineraluld, så pladen slutter tættere.

Titan Slimline har lavere U-værdi og bidrager til slanke ydervægge og øget beboeligt gulvareal: ”Isolering på en slank måde”.

Illumino (Standnr. E-8118)
Lavenergi ovenlys
Illimino har udviklet et nyt koncept for lavenergi ovenlys med karme af uorganisk, genvundet kompositmateriale isoleret med glasmineraluld.

Produktets U-værdi er dokumenteret ned til 0,39 W/m2K og opfylder dermed væsentligt mere end de krav, der forventes i 2020 (U-værdi 1,20 W/m2K). Ovenlyset har et dokumenteret lavt varmetab og kan leveres med solceller indbygget i sydvendte glasflader.

Nomineringskomité
Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen, direktør Ib Larsen
Dansk Byggeri, direktør Lars Storr-Hansen
Håndværksrådet, adm. direktør Ane Buch
Bygherreforeningen, direktør Henrik L. Bang
Akademisk Arkitektforening, direktør Jane Sandberg
Danske Arkitektvirksomheder, direktør Christian Lerche
Konstruktørforeningen, sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen
F.R.I, direktør Henrik Garver
Dansk Indeklima Mærkning, Thomas Witterseh
PEFC, formand Niels Peter Dalsgaard Jensen
SBI - Statens Byggeforskningsinstitut, direktør Thorkild Ærø
DI Byggematerialer, branchedirektør Elly Kjems Hove
Trælasthandlerunionen - TUN, Adm. direktør Palle Thomsen

Læs også: De kæmper om Byggeriets Miljøpris
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079