23948sdkhjf

Ambitiøst byggeprojekt skal finde sparekniven

Licitationen for Fremtidens Plejehjem i Aalborg overskred budgetrammen. Nu skal der findes besparelser for 21,6 mio. kr.
Ambitionerne var store, da Nørresundby Boligselskab i marts 2011 sendte hovedentreprisen til et nyt, stort plejehjemsbyggeri med 70 boliger i udbud.

Projektet var to år tidligere blevet lanceret under overskriften ”Fremtidens Plejehjem” som et forsøg på delvist at se ind i fremtiden og anvende den nyeste velfærds- og robotteknologi.

Efter licitationen står det imidlertid klart, at bygherren må spare som følge af en budgetoverskridelse på 26,7 mio. kr.

De 5,1 mio. kr. af overskridelsen skyldes en udvidelse af projektet, men det resterende beløb skal findes ved at vælge billigere løsninger, oplyser styregruppens formand, Lars Nøhr, til Nordjyske Stiftstidende:

- Vi havde ventet besparelser, men ikke i det omfang. Jeg har før oplevet byggerier med overskridelser, men aldrig i den procentstørrelse, siger han til avisen.

En væsentlig del af besparelsen – cirka en tredjedel – vil blive fundet ved at droppe en planlagt kælder under byggeriet. Herudover er der fundet en række besparelser i materialevalg og konstruktion, som ifølge Lars Nøhr ikke vil betyde forringelser for brugerne.

Budgetrammen for projektet er 90 mio. kr.

Læs også:
Boligselskab klar til at opføre ’Fremtidens Plejehjem’
Totalrådgiver til fremtidens plejehjem fundet

Yderligere info om projektet på www.fremtidensplejehjem.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109