Byggefirmaet EB Trade arbejder på planer for et byggeprojekt ud mod Norup til Å-dal mellem Norup og Falslev.
Firmaet vil der opføre tre dobbelthuse i stil med svenske træhuse fra det svenske firma Västkust Villan. Som del af husene er ydervæggene monteringsfærdige elmenter med svensk isoleringsstandard. Det skriver Hadsund Folkeblad.
Ifølge indehaver af EB Trade, Erik Bak, er det ikke kun potentielle boligejere, der får stor indflydelse på husenes indretning.
Lokale håndværkere, som har interesse for boligprojektet, kan byde ind på opførelsen af husene, siger Erik Bak ifølge Hadsund Folkeblad.