23948sdkhjf

El:Con overtager elinstallatørfirmaet Kjeld Jacobsen

Med overtagelsen af aktiviteterne i elinstallatørvirksomheden Kjeld Jacobsen A/S styrker El:Con Gruppen A/S positionen i Midt- og Vestjylland.
Som følge af flere tabsgivende projekter i Kjeld Jacobsen A/S er der indgået aftale om, at virksomheden med afdelinger i Skive og Viborg bliver en del af El:Con Gruppen.

El:Con overtager aktiviteter, medarbejdere og aktiver herunder driftsmidler, lager, kunder, ordrer, projekter og servicearbejder med øjeblikkelig virkning. Overtagelsen sker for at optimere driften, opnå større lokalt netværk og nye kunderelationer.

− Kompetencerne i Kjeld Jacobsen A/S passer perfekt ind i El:Cons forretning og overtagelsen vil styrke El:Con på volumen i de konkrete lokalområder, udtaler Claus Søgaard Poulsen, administrerende direktør i El:Con Gruppen i en pressemeddelelse.

Bliver del af de eksisterende afdelinger
Kjeld Jacobsen A/S, som ved overtagelsen har 22 medarbejdere, bliver integreret i El:Cons eksisterende elinstallationsafdelinger i Skive og Viborg. Kjeld Jacobsen ansættes i El:Cons Skive-afdeling som servicechef.

− I El:Con ser vi med stor tilfredshed på overtagelsen. Kjeld Jacobsen A/S tilfører El:Cons eksisterende afdelinger dygtige medarbejdere med et højt teknisk kompetenceniveau samt adgang til attraktive kunder og samarbejdspartnere, siger Claus Søgaard Poulsen.

Fakta
El:ConN beskæftiger efter opkøbet mere end 650 medarbejdere heraf 70 lærlinge og elever fordelt på 15 afdelinger over hele landet. El:Con omsatte i 2011 for 525 mio. kr. Overtagelsen af Kjeld Jacobsen A/S sker med øjeblikkelig virkning.

El:Con er ejet af det østjyske energiselskab NRGi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093