23948sdkhjf

Boligforening bygger for kvart milliard

Med Arkitektfirmaet 78, Rambøll og Esbensen som rådgivere er Boligforeningen B42 på vej med et nyt projekt, der omfatter ca. 118 boliger, svømmehal, spa og motionsfaciliteter.
Går alt efter planen, kan beboerne til de 47 boliger i 1. etape af Grundvigsparken til næste sommer flytte i helt nye omgivelser i en bebyggelse fra 1963, der engang husede Sønderborgs tekniske skole.

Med sikkerhed og tryghed som nøgleord har fokus været på at skabe en lille ’landsby’, hvor beboerne – unge som ældre – kan komme hinanden ved og holde lidt øje med hinanden.

- Vi er så langt i projektet, at vi er ved at udleje. Dem der skal flytte ind, får selv indflydelse på deres boliger, og vi har i den forbindelse afholdt tre informationsmøder – senest med 160 deltagere. Vi skulle gerne nå frem til et udbud, så vi kan komme i gang med at bygge inden sommerferien, fortæller Tage Skott, direktør i Boligforeningen B42, til Building Supply.

1. etape er næsten udlejet
Den eksisterende bebyggelse omfatter 14.000 m² fordelt på fem længer i ét plan. Planen er at genbruge ca. 12.500 m² ved at ’skære’ længerne over og skabe en overdækket passage ned gennem midten. I passagen bygges svømmehal, motionsrum, køkken og faciliteter til fællesspisning. Desuden skal der udvides med 600-700 m² i 1. sals højde.

- Det er et meget spændende projekt. Vi bygger en svømmehal på 8x12 meter med motionsrum og spa samt spisefaciliteter med forpagtning på. Alt i alt er der tale om et byggeri til omkring en kvart milliard, siger Tage Skott.

Projektet er tredelt med en 1. etape bestående af 47 boliger, en 2. etape med cirka 45 boliger, og endelig en 3. etape med cirka 26 boliger. Det endelige antal er ikke helt fastlagt, fordi boligforeningen arbejder ud fra en model, hvor de kommende beboere får maksimal indflydelse på boligernes indretning.

- Det bliver måske lidt færre, måske lidt flere. Vi tager borgerne med i processen, for det har vi haft succes med i mange år. Derfor bliver vi også nødt til at afvente og se, hvad tendensen viser, når vi lejer ud – om folk ønsker større eller mindre lejligheder. 1. etape er så småt ved at være lukket, og vi er begyndt at tegne til 2. etape, fortæller Tage Skott.

Vil bygge energivenligt
Hos Boligforeningen B42 forventer man, at Skema A-ansøgningen sendes af sted i løbet af en måneds tid. Herefter følger udbud af fagentrepriser på 1. etape med option på 2. etape, og Tage Skott satser på, at spaden kan stikkes i jorden på denne side af sommerferien.

Helt i tråd med tidens ånd er der fokus på energiprofilen, og projektet indeholder således løsninger med varmegenvinding, solceller og lignende.

- Vi har lige lavet tre projekter med henholdsvis 10,11 og 21 boliger, hvor vi har overholdt 2015-kravene, og vi har også en klar intention om at bygge energivenligt i Grundvigparken, slutter Tage Skott.

Yderligere info om projektet på www.b42.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094