23948sdkhjf

Stor ansigtsløftning til Kværndrup

Et byfornyelsesprogram skal med blandt andet renoveringer løfte bymiljøet i midtfynske Kværndrup.
Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har godkendt et byfornyelsesprogram for byen Kværndrup. Nu er mangler blot det endelige tilsagn fra Socialministeriet.

Planen indeholder tre indsatsområder, heri er områdefornyelse med vægt på byrum og veje et centralt element, som skal være med til at løfte helhedsindtrykket af byen. Herunder omtales muligheden for at nedbringe farten på den centrale vej gennem byen samt få en ensartethed i belægninger og bedre gadebelysning.

Økonomien i byfornyelsesprogrammet er fordelt med 9,9 mio. kroner til områdefornyelsen og 12 mio. kroner til bygningsfornyelsen. Økonomien i områdefornyelsen er fordel på 2 mio. kroner fra statslige midler, 4 mio. kroner fra kommunale midler, 2,4 mio. kroner fra LAG samt lokale bidrag på en halv million og én mio. kroner fra eksterne fonde. Pengene til bygningsfornyelsen er 1,5 mio. kroner fra henholdsvis statslige og kommunale midler samt en forventet mindste privat finansiering på 9 mio. kroner.

Det forventes at områdefornyelsen vil strække sig over 3-4 år - frem til 2015 med mindre delprojekter hvert år.

Renoveringer i højsædet
I forhold til bygningsfornyelse i byen lægges vægt på at få udbredt viden om mulighederne for at søge støtte til renovering. Ved udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet var der allerede givet tilsagn om støtte til tre bygningsfornyelsesprojekter i byen

En tidligere foderstofvirksomhed lige overfor stationen stod gennem en årrække tom og forfalden. På lokalrådets opfordring tog kommunen kontakt til ejeren og et fint samarbejde har resulteret i at der nu, med støtte fra indsatspuljen, er revet ned og ryddet op på grunden. På tomten har ejeren lovet at anlægge og vedligeholde en græsplæne, så der møder besøgende et positivt indtryk når de ankommer med toget. Arealet kan yderligere forskønnes med grøn beplantning indtil ny anvendelse af arealerne er bestemt.

Politisk har man besluttet at øremærke bygningsfornyelsen til primært at gælde boliger og erhverv langs byens hovedstrøg og evt. bevaringsværdige ejendomme i byen som helhed. Omdannelse af erhverv til boliger kan også blive et relevant emne at se på.

Succeskriterier for et løft af Kværndrup
Som det sig bør opstiller byfornyelsesplanen en række succeskriterier for indsatsen i Kværndrup.

- faciliteter i og omkring byens hal skal styrkes, så hallen sikres en bæredygtig fremtid og kan danne ramme om et socialt mødested.
- at der er skabt overblik over byens værdier, faciliteter og herligheder af forskellig art - og at den viden bliver tilgængelig for borgere og besøgende – såvel fysisk, som via netbaserede medier.
- at byens hovedgader får et visuelt løft, der dels øger sikkerheden og dels bidrager til en forskønnelse af byens ansigt.
- den gennemsnitlige vedligeholdelsesstand af ejendomme i den centrale del af byen synligt forbedres over de kommende år.
- at områdefornyelsen kan afl æses i tilfl ytningsraten til byen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079