23948sdkhjf

Billigt lavenergihus skal lokke sjællændere til

Træhusfirmaet Scanwo vil sammen med Ekman Bolig i Roskilde finde en testfamilie, som er villige til at fremvise et nybygget lavenergihus.
Ejendomsmæglerfirmaet Ekman Bolig har indledt et samarbejde med træhusleverandøren Scanwo DK A/S om at finde en ’klimafamilie’ med en byggegrund i Roskilde eller omegn.

Familien skal ønske at opføre et nyt lavenergihus, der i en periode på tre måneder kan bruges til at vise sjællænderne de økonomiske og miljømæssige fordele, man kan opnå med et energioptimeret træhus. Til gengæld får familien mulighed for en rabat på den nye bolig på 350.000 kroner – samt store energibesparelser og reduceret miljøbelastning i fremtiden.

Ser mere på totaløkonomien
Den lokale mægler forventer ikke, at det bliver svært at finde en ’klimafamilie’ i en tid, hvor der i tiltagende grad fokuseres på både miljø og boligens totaløkonomi måned for måned.

- Her er Scanwos huse et godt valg, for der er tale om lavenergihuse med meget lave løbende omkostninger og minimal miljøpåvirkning. Også besparelsen på 350.000 kr. vækker opsigt, og vi har allerede fået en række forespørgsler fra interesserede familier, siger statsautoriseret ejendomsmægler Lars Ekman.

Nøglefærdig løsning
Scanwo har i en årrække fokuseret på energioptimering af de træ- og bjælkehuse, som virksomheden leverer til private over hele Europa.

Klimahusene har ifølge Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo, bedre isolering, mens solcelle- og jordvarmeanlæggene reducerer CO2-udledningen markant.

Ifølge Anders Hankelbjerg overtager klimafamilien efter tre måneder et nøglefærdigt hus, som er velisoleret og med vinduer af typen Rationel Aura+ samt Invita-inventar til køkken og bryggers, hvidevarer og naturligvis ventilation med varmegenvinding.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125