23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vækst og overskud i Dantherm i 2011

Det blev til tocifrede vækstrater hos Skive-virksomheden i 2011. I 2012 ser fremgangen ud til at fortsætte.

Dantherm realiserede i 2011 en omsætning på 550 mio. kroner svarende til en vækst på 18 procent. Driftsresultatet blev et overskud på 22,5 mio. kroner mod 6,8 mio. kroner i 2010, og overskud før skat blev 9,8 mio. kroner hvilket er en forbedring på 54,3 mio. kroner i forhold til 2010.

- Den positive udvikling i Dantherm er fortsat i 2011 med vækst inden for begge forretningsområder, og en stigning i EBIT-marginen til godt 4 procent. De strategiske aktiviteter er fortsat i 2011 og bidrager til forventningerne om øget vækst fremadrettet, siger koncernchef Torben Due.

I fjerde kvartal omsatte Dantherm for 136 mio. kroner svarende til en stigning på 5 procent i forhold til fjerde kvartal 2010. I samme periode steg driftsresultatet med 0,5 mio. kroner til 3,0 mio. kroner, og overskuddet før skat med 19,2 mio. kroner til 1,1 mio. kroner.

I 2012 forventer Dantherm et svagt første kvartal primært som følge af udskudte projekter inden for forretningsområdet Telecom. For hele året 2012 forventer Dantherm en fremgang i omsætning og driftsresultat i forhold til 2011.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125