23948sdkhjf

Fire entreprenørteams byder på sundhedscenter i Thisted

Arbejdet med at skabe et nyt Center for Sundhed og en udbygning af Thyhallen i Thisted går ind i en ny fase. Første etape er allerede godt i gang, og en ny aktivitetshal samt et spring- og motorikcenter begynder i øjeblikket at tage form vest for Thy Hallen. 

Fire teams bestående af entreprenører og rådgivere skal nu give tilbud på at udføre den næste etape af det omfattende byggeri. Ni hold ansøgte om at få mulighed for at byde ind på anden etape. Det skriver Thisted Kommune i en pressemeddelelse. 

De fire udvalgte teams er: 

  • Entreprenør Jørgen Friis Poulsen med underrådgiverne Arkitema og Cowi 
  • Entreprenør Jacobsen og Blindkilde med underrådgiverne Cubo Arkitekter og Niras 
  • Entreprenør Jens Jensen Murer/Entreprenør med underrådgiverne GPP Arkitekterne og Sweco Danmark 
  • Entreprenør TL Byg med underrådgiverne Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Frandsen & Søndergård

Denne etape kommer blandt andet til at omfatte det nye Center for Sundhed, en gennemgribende ombygning af det nuværende foyerområde i Thy Hallen, nye og ombyggede omklædningsfaciliteter, samt arbejdspladser for de kommunale sundhedsmedarbejdere. 

Byggeriet skal bland andet skabe sammenhængende faciliteter, som styrker det kommunale sundhedsarbejde og samarbejdet med foreningslivet, for at sikre livslang sundhed for Thisted Kommunes borgere. 

Jakobsen & Blindkilde er allerede i gang 

Siden 2016 har Thisted Kommune samarbejdet med blandt andet Thy Hallens brugere, personale, kommunale sundhedstilbud og mange andre interessenter om at lægge planerne for at udvikle Thy Hallen, som hen ad vejen også er kommet til at omfatte et nyt Center for Sundhed. 

Etape et omfatter blandt andet en ny multihal med springgrav og en ny hal i forlængelse af opvisningshallen - samt udvidelse af publikumsfaciliteterne med en mobil tribune , der også kan fungere som skillevæg mellem de to haller. Et holde med Jakobsen & Blindkilde, Cubo Arkitekter og Viborg Ingeniørne vandt denne del af haludvidelsen sidste sommer, og arbejdet blev igangsat i efteråret.

Denne første etape løber op i knap 42 mio. kr. 

Opgaven løber op i omegnen af 51 mio. kr., hvis udbudstekstens anslåede værdi holder. Etape to bliver støttet af Lokale- og Anlægsfonden, som også har bidraget til at udvikle projektet. 

Strikker bud sammen frem til april 

De udvalgte har nu frem til april til at lave deres tilbud. Tilbuddet bliver vurderet og forhandles derefter med Thisted Kommune, med henblik på at udvælge det mest fordelagtige tilbud.

Når projektets styregruppe har valg tilbuddet udpeget en vinder, vil det vindende tilbud blive sendt til Kommunalbestyrelsen for videre behandling. Det vindende team vil derefter kunne begynde at finde håndværkere og leverandører, som skal medvirke til at udføre de mange forskellige opgaver. 

Styregruppen arbejder desuden på tværs af flere politiske udvalg og forvaltningsområder.  

Det er planen, at anden etape af byggeriet skal foregå i perioden fra primo/medio 2022 til medio/ultimo 2023. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.219