23948sdkhjf

Fremgang for Rockwool

Isoleringsgiganten kom ud af 2011 med fremgang i alle nøgletal. Åbningen af en ny fabrik i Rusland skal mætte det store markeds efterspørgsel.
Rockwool International A/S kunne præsentere stigninger i koncernens nøgletal for 2011. Omsætningen steg med 17,2 procent og nåede 13,75 mia. kroner. Resultatet af den primære drift (EBIT) var på 904 mio. kroner svarende til en stigning på 111 mio. kroner eller 14 procent sammenlignet med året før.

Koncernens resultat efter skat var 623 mio. kroner svarende til en stigning på 16 procent eller 86 mio. kroner i forhold til 2010.

- Trods verdensøkonomiens turbulente tilstand i 2011 bød året på en positiv udvikling for Rockwool koncernen på en lang række områder. Vi formåede at øge omsætningen med 17 %, og selvom der var pres på råvarepriserne fastholdt vi vores rentabilitet på stort set samme niveau som året før, fremhæver koncernchef for Rockwool, Eelco van Heel, i årsregnskabet.

Vækst i Rusland
I forklaringen af hvordan koncernen har kunnet klare sig så godt sammenlignet med den øvrige byggebranche peger koncernchefen på to hovedårsager:

- For det første ser vi i EU en fortsat tendens til, at den del af byggesektoren, der arbejder med energirenovering, kører i et andet spor end de generelle byggeaktiviteter. EU er fortsat vores vigtigste marked med mere end 70 % af omsætningen. Anført af Tyskland og Frankrig, som bidrog med henholdsvis 15 og 14 procent af koncernens omsætning.

For det andet øger koncernen hele tiden forretningsaktiviteterne uden for EU. Således meldes om en relativt stærke salgsudvikling i blandt andet Nordamerika, Kina og Rusland. Med åbningen af en ny fabrik i Kazan-regionen i Rusland i marts 2012 forventer man at løse problemet med at tilfredsstille efterspørgslen på det russiske marked, som i 2011 stod for 11 procent af Rockwoll-koncernens omsætning.

Nedgang dæmpes af energirenoveringer
Forventningerne til 2012 er blandt andet, at man i Europa vil opleve et fald i nybyggeriet. Denne nedgang vil blive dæmpet af de europæiske landes forpligtelse til at reducere CO2-udledningen via energieffektive tiltag i eksisterende bygninger.

- På vækstmarkeder og -regioner forventer koncernen at omsætningsudviklingen fra 2011 vil fortsætte. Vi vil fokusere på Kina og Nordamerika, hvor der er et stort vækstpotentiale i de kommende år. Væksten på det russiske marked forventes at normalisere sig efter et exceptionelt år i 2011.

I 2012 forventer Rockwoll en omsætningsstigning på 5 procent og et resultat efter minoritetsinteresser på over 600 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079