23948sdkhjf

Konkursniveauet i byggeriet er stabilt – og højt

Byggeriet er siden starten af 2011 stort set blevet ramt af 60-70 konkurser om måneden. Der er dog tendens til en svag stigning.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i februar var 61 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, og set over de seneste tre måneder har der samlet set været 199 byggekonkurser.

Til sammenligning blev der i den tilsvarende periode sidste år registreret 183 konkurser, og niveauet ligger altså en lille smule højere end i fjor.

- Hvis man ser på det gennemsnitlige antal konkurser over en tre-måneders periode, er der også en ganske svag tendens til en stigning. Siden starten af 2011 har der været mellem 60 og 70 konkurser om måneden, men over de seneste måneder har antallet af konkurser dog ligget i den høje ende af intervallet, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm og fortsætter:

- Selvom der måske er en svag tendens til flere konkurser, så forventer vi stadig, at antallet af konkurser i hele 2012 vil ende i omegnen af det samme antal konkurser, som der var i 2011. Nemlig mellem 750 og 800 konkurser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079