23948sdkhjf

Gode tal hos Grontmij i Danmark

2011 blev et godt år for Grontmij i Danmark – især i andet halvår. Det giver forventninger om en vækst på 3-4 procent i Danmark i 2012.
Grontmij Danmark omsatte i 2011 for 147 mio. euro, hvilket er på niveau med 2010. Til gengæld blev resultatet (EBITA) mere end fordoblet fra 3,6 til 8,5 mio. euro.

- Jeg glæder mig over det gode resultat, som vi har opnået, fordi vi har vundet flere store projekter og øget vores produktivitet samt nedbragt de generelle omkostninger i organisationen, siger Søren Larsen, administrerende direktør for Grontmij Danmark.

Koncernledelsen har foretaget en række omstruktureringer, der også kan aflæses på omfanget af engangsomkostninger, der tynger 2011-resultatet, samt iværksat en ny strategi, der skal effektivisere virksomheden og gøre Grontmij endnu skarpere overfor kunderne.

Grontmijs nye strategi består af tre komponenter:
• Styrkelse af Grontmijs europæiske position gennem en kombination af strømlining af omkostningsbasen, forbedring af vores kapitalberedskab samt et proces excellence program, hvor vi skal være endnu bedre til at gennemføre vores projekter og tilføre kunderne den rette service/produkt til den rette pris.

• Udvikling af forretningen med særlig fokus på vækstområderne inden for energi, veje, letbaner, bæredygtigt byggeri og asset management.

• Satsning på selektive projekter uden for Europa.

- Den nye strategi betyder, at Grontmij fokuserer på det, vi er gode til og på at gøre det endnu bedre. Vi har positive forventninger til væksten på vores europæiske hovedmarked. Samtidig lægger vi op til selektiv profitabel vækst uden for Europa, men med udgangspunkt i projekter og kunder, hvor vi kan tilføre værdi til gavn for vores kunder og Grontmij, slutter Søren Larsen.

Kilde: Grontmij.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094