23948sdkhjf

Ovenlys på seks tons til tops i Aarhus

Primalux fra Toreby på Lolland har netop afsluttet leverancen af et specielt ovenlys til Sjælsø Gruppen på Grundfos kollegiet i Aarhus. Se billederne her.
I midten af februar landede et ovenlys på størrelse med et mindre hus på Nordhavnen i Aarhus.

Her blev det i ugens løb sendt til tops i Grundfos kollegiet og monteret 38 meter over jorden med frit udsyn over Aarhus og Egå-bugten.

Michael Saunte fra leverandøren Primalux fortæller, at projektet har været specielt; dels på grund af ovenlysets størrelse (7 x9x4 meter og en vægt på 6 tons), og dels fordi den store konstruktion blev samlet på byggepladsen i Aarhus og derefter hejst til toppen af bygningen.

- Leveringen og montagen af ovenlyset er forløbet helt efter planen på trods af årstiden. Ovenlyset blev leveret på Nordhavnen i Aarhus i uge 7 og samlet af vores montører i løbet af ugen. Arbejdet foregik samtidig med, at Sjælsøs entreprenører klargjorde toppen af bygningen til montagen. Vejrudsigten for mandag i uge 8 så god ud, og derfor blev det dagen, hvor ovenlyset blev hejst 38 meter til vejrs og fastgjort samme dag, fortæller Michael Saunte.

Projektleder Dan Korsholm Mouritsen fra Sjælsø Gruppen vurderer, at den valgte fremgangsmåde har sparet entreprenøren for cirka to uger og samtidig været med til at reducere omkostningerne til sikkerhed, koordinering med andre entreprenører, kranarbejde, vejrlig osv.

- Det at få leveret færdige og montageklare komponenter til byggepladsen ’just in time’, er afgørende for logistikken og økonomien på et moderne og effektivt byggeri, forklarer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189