23948sdkhjf

Opgiver byggeri til 20 millioner

Opførelsen af et nyt storkøkken i Faxe Kommune er opgivet. Selv efter anden licitation var projektet flere millioner dyrere end budgetteret.
Byggeplanerne for et nyt storkøkken i Faxe Kommune er opgivet. Det har kommunens Social- og Sundhedsudvalget besluttet.

Efter to licitationer, hvor prisen landede flere millioner over de forventede godt 18 mio. kroner, fik man Cowi til at vurdere sagen. Rådgivningsfirmaet påpeger i sin rapport, at der selv med en investering på 20 mio. kroner, som 2. licitation endte på, ikke opnås nogen rationaliseringsgevinst i driftsøkonomien for madproduktionen. Udvalget vil på den baggrund udlicitere madproduktionen til hjemmeboende.

Ombygninger i mindre målestok
Ved at droppe planerne om et storkøkken skal der i stedet foretages mindre investeringer i køkkenet i Frederiksgadecentret for at det kan fungere som centralkøkken.

Det præcise omfang af de nye investeringer afhænger af, hvilken struktur den fremtidige kommunale køkkenorganisation skal have. Som minimum er der brug for ny gulvbelægning, en ny ovn, samt personalerum. En del af disse skal foretages uanset om der bygges nyt storkøkken eller ej.

De midler, der er anvendt til rådgivere og arkitekt til projektering og udbud af storkøkkenet, beløber sig til 1,5 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078