23948sdkhjf

Kæmpe potentiale for energirenoveringer

Energirenoveringer kan spare op til 32 procent af varmeforbruget i landets boliger, skønner Statens Byggeforskningsinstitut.
Energirenoveringer er i vækst, og flere og flere husejere kaster sig over solcelleanlæg, energirigtige vinduer og isoleringsopgaver.

Trods den stigende interesse for vedvarende energi, er der fortsat et enormt potentiale i at energirenovere den samlede danske boligmasse.

Tal fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) viser, at landets samlede boligmasse kan spare 32 procent af varmeforbruget ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage (med U-værdier over 1,0 W/m2K).

100.000 kroner pr. hus
- Vi skønner, at der er rentable håndværkeropgaver for 100.000 kroner i snit pr. hus i Danmark, når vi taler om energirenoveringer. De rentable energibesparelser findes i varmeanlæg, energirigtige vinduer og isoleringer. Samtidig er der rigtig god økonomi i at isolere klassiske parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne, hvor især en hulmursisolering er vigtig. Men også udskiftning af vinduer gør en enorm forskel, hvorved man kan spare op til 20 procent af varmeregningen, siger Janus Hendrichsen, energivejleder hos Energitjenesten.

Potentialet for energirenoveringer af danske villaer bakkes op af en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor man anslår, at man kan energirenovere det samlede danske boligareal på omkring 9,5 mio. m² om året for 24 mia. kroner.

Krisen har rykket folk
Janus Hendrichsen mener, at de danske husejere har gennemgået et stort værdiskifte i forhold til at energirenovere:

- Det er sket et stort værdiskifte gennem de senere år. Den økonomiske krise har gjort, at det ikke længere handler om køkkener og store biler. Det er bemærkelsesværdigt, at energipriserne ikke er faldet under krisen, og husejerne har fattet, at vi er på vej mod en energikrise, og så vokser deres interesse for vedvarende energi såsom solceller, jordvarme, vinduer og isolering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078