23948sdkhjf

For første gang: Modulbygger må nu bygge seks etager i træ

Med godkendelsen i hånden kan Scandi Byg byde ind på opgaver, hvor selskabet tidligere måtte trække sig

Modulbyggeren Scandi Byg har efter flere års anmodning om myndighedsgodkendelse fået grønt lyst til at bygge sine træmoduler højere end fire etager. Og helt op til seks.

Det oplyser selskabets adm. direktør Christian Halken.

- Vi har bestået en REI 120-brandtest, og det betyder, at vi nu kan bygge i mere end fire etager. Det har der været stor efterspørgsel efter hos flere af vores kunder, siger direktøren for Scandi Byg, der fra sin nordjyske produktionshal leverer præfabrikerede træmoduler til boliger, erhverv, institutioner og kollegier især i Københavnsområdet.

REI-klassifikationen dækker blandt andet over evnen til at isolere samt absorbere mekanisk belastning ved brand, og tallet 120 henviser til antallet af minutter, konstruktionen kan opfylde kravene ved brand.

For Scandi Byg vil brand-godkendelsen få en stor betydning, spår Christian Halken.

- Det har været noget, vi har arbejdet på i nogle år. Der har været konkurrencer om byggerier, hvor der så er kommet lokalplansgodkendelse til at bygge i mere end fire etager. Der har vi tidligere måttet gå ud af den konkurrence, men har nu mulighed for stadig at være med.

Der er også bedre økonomi i at lægge flere etager ovenpå:

- Som udgangspunkt mener vi, at  jo højere vi bygger, jo mere kan vi drive prisen ned, siger Christian Halken.

Scandi Byg har endnu ikke lukket aftaler på sine træbyggerier over fire etager. Men de er i støbeskeen.

- Vi sidder og forhandler på nogle projekter, siger direktøren, der ikke vil afsløre hvilke endnu.

Om det giver et yderligere skub til omsætningen, der i 2020 steg til på 469,3 mio. kr., er for tidligt at spå om. Men Christian Halken siger:

- Det får betydning - om ikke for omsætningen - så for, hvilke projekter vi kan begive os ind i, og hvilke ordrer vi lander fremover.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11