23948sdkhjf

Under 12 trin om året – nu er Østerport Stations nye metrotrappe åbnet

Det har taget Metroselskabet, hovedentreprenøren Züblin og de rådgivende ingeniører fra Cowi fire år at bygge de 46 trin, der forbinder metro, tog og gadeplan på Østerport Station. Nu har Metroselskabet slået dørene op til den nye metrotrappe, oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Metrotrappen og den tilhørende transfertunnel på Østerport Station er et ekstremt kompliceret funderingsprojekt. Byggegruben er etableret kun 1,2 meter fra det eksisterende Spor 6 på Østerport Station, klos op ad den fredede stationsbygning og ovenpå centrale spildevands- og ferskvandsledninger til Københavns forsyning. 

Det har krævet helt særlige hensyn til både planlægning og udførelse, og Züblins funderingsafdeling har gravet dybt i kompetencerne for at løse opgaven, der udover spuns og in situ-beton har budt på slurrypæle, GEWI-pæle, TAM-grouting og jordankre. 

Udfordringerne er løst i fællesskab

Udfordringerne i undergrunden er blevet løst over de seneste fire år. Designet er blevet tilpasset de fysiske forhold, fundamentet under den gamle station er blevet forstærket og den komplekse konstruktion er optimeret, så den slet ikke har kontakt med stationsbygningen. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Da designet var på plads, stødte gravemaskinerne på arkæologiske effekter i bunden af byggegruben. Så var det fuld stop, mens arkæologer fra Københavns Museum sikrede de mulige rester fra broværket til en fæstning fra 1800-tallet. 

– Hver gang vi stødte på en udfordring i undergrunden, måtte vi finde andre steder at optimere”, forklarer projektchef fra Züblin, Robert Dam, som har været med til at udvikle de løsninger, der skulle indhente noget af den tabte tid. 

For at spare tid besluttede man at installere præfabrikerede betondæk, som vi kunne hejse direkte ind med en mobilkran. 

– Det lyder måske lige til, men elementerne er så komplekse i form og armering, at det ikke umiddelbart var muligt at få dem produceret på normal vis. Derfor fik vi Züblins egenproduktion til at armere og støbe elementerne på en anden plads, så vi kunne fragte dem direkte ind til Østerbro i takt med, at vi skulle installere dem, forklarer Robert Dam og uddyber, at en bæltekran hejste de op til 24 ton tunge elementer ind på plads – en manøvre, der sparede seks uger i tidsplanen. 

Arbejdet fortsætter lidt endnu

Passagerer, der benytter metrotrappen og transfertunnellen på Østerport Station, vil fortsat kunne opleve arbejdet på tæt hold, mens den sidste finish afsluttes og transfertunnellens samlinger støbes. Herefter fortsætter arbejdet med at færdiggøre terrænet på stationspladsen, inden projektet efter planen er helt færdigt til sommer. 

Fra 2025 forventer Metroselskabet, at Østerport Station bliver den fjerdetravleste station i Danmark med knap 45.000 påstigninger om dagen. Det skyldes især, at det fra Østerport Station er muligt at skifte mellem regionaltog, S-tog, busser og selvfølgelig de to nye metrolinjer M3 og M4.

Artiklen er en del af temaet Video & billedserier.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109