23948sdkhjf

AG Gruppen køber 27.000 kvm grund til 240 boliger

Projektudvikleren AG Gruppen har netop købt en cirka 27.000 kvm tidligere industrigrund i Odense-bydelen Hjallese. Tanken er at udvikle et nyt bykvarter med omkring 240 nye boliger med en standard inden for bæredygtighed, der kan sikre boligerne en certificering til DGNB Guld. 

Det skriver AG Gruppen i en pressemeddelelse. 

Boligerne bliver et miks af to- og fireværelses lejligheder samt rækkehuse i to plan. Projektet er tegnet af Arkitema Architects og er navngivet efter den have, der hørte til Portnerboligen til den gamle maskinfabrik på grunden; Admiralens Have. 

– Odense gennemgår disse år en spændende udvikling mod at blive en bæredygtig storby. Vi synes, det er sjovt at være en del af denne udvikling af vores hjemby, og med vores nye projekt i Hjallese giver vi byen 240 nye, bæredygtige boliger, hvor der ud over den indre kvalitet i boligerne i høj grad også er tænkt over livet mellem husene, siger Robin Feddern, adm. direktør i AG Gruppen, i pressemeddelelsen om købet af grunden. 

Grønne tanker i materialevalg og omgivelser

Ud over at være nabo til den odenseanske letbanes sydlige endestation, Hjallese Station, ligger det kommende bykvarter tæt på rekreative områder som skoven Fruens Bøge.  

Der er tænkt grønt både i forbindelse med valg af byggematerialer, energiforbrug i de kommende boliger samt i udviklingen af løsninger, der tilbyder muligheder for fællesskab og udeliv mellem boligerne. Kvarteret får eksempelvis sin egen grønne kvarterpark med både naturlegeplads, sø til opsamling af regnvand og smuk beplantning, som vil danne rammerne for mødesteder for børn og voksne. 

De nye bygninger bliver opført i blødstrøgne teglsten i forskellige lyse farvenuancer og i op til fire etagers højde, som indpasser sig i de omkringliggende bebyggelser og sikrer en naturlig sammenhæng mellem nyt og gammelt.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125