23948sdkhjf

Garvet bygge-mand i spidsen for Byggeriets Kvalitetskontrol

Michael H. Nielsen er valgt som ny bestyrelsesformand for Byggeriets Kvalitetskontrol

Byggeriets Kvalitetskontrol har valgt Michael H. Nielsen som ny bestyrelsesformand.Han er underdirektør i DI Dansk Byggeri.

Ved generalforsamlingen forleden blev også international direktør & COO Thomas Bustrup fra Dansk Industri samt produktionsdirektør Thomas Nygaard fra Nordkysten A/S valgt til bestyrelsen.

Byggeriets Kvalitetskontrol er et datterselskab, der er ejet af Dansk Industri. Selskabet er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen til at certificere autoriserede virksomheder inden for kloak, vvs og el samt VE-området. Her ud over er Byggeriets kvalitetskontrol akkrediteret af DANAK til ISO 9001, til certificering af energikonsulenter, der energimærker bygninger, samt til at produktcertificere vinduesvirksomheder i henhold til Vinduesindustriens tekniske bestemmelser for Dansk Vindues Verifikation (DVV) .

Byggeriets Kvalitetskontrol certificerer desuden en række brancheordninger inden for eksempel vådrum, styret boring og fugearbejde. Byggeriets Kvalitetskontrol betjener knapt 3.000 virksomheder.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125