23948sdkhjf

Limfjordentreprenør bygger i tropisk træ ved vestjysk naturlaboratorium

Entreprenørfirmaet Ivan Jakobsen A/S fra Struer vinder licitationen af "Vand- og Naturlaboratorierne" ved Tvis Mølle Naturlaboratorium nær Holstebro. 

Så snart er der første spadestik til to byggerier, som kommer til at danne ramme om alt fra udeundervisning, adventuresport, lystfiskeri og anderledes musikoplevelser. De to nye lærings- og aktivitetssteder åbner til efterårsferien 2021, skriver Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.

Holstebro Kommune står bag projektet med støtte fra Nordea-fonden og Friluftsrådet. A2 Arkitekterne er rådgiver på byggerierne, og de to platforme kommer til at ligge omkring mergelsøen ved Tvis Mølle.

Tvis Mølle Naturlaboratorium er et sted for alle, og de nye faciliteter skal understøtte den brede vifte af aktiviteter, der allerede foregår i området. Her kan du få viden om både natur, sundhed, klima og lokal kulturhistorie.

Bæredygtige træsorter 

Vandlaboratoriet udformes som en bro, der skyder sig fra mergelsøen henover Tvis Å.  For enden af broen i søen etableres en trækfærge, som kan trækkes ud på søen og tilbage igen. Herfra kan man for eksempel gennemføre feltarbejde, teste vandkvaliteten og undersøge smådyr.

Naturlaboratoriet udformes som et grovværksted og udekøkken i forskellige højder, hvor man kan nærstudere dyr og plantematerialer samt tilberede mad. Gulvet placeres på det skrånende terræn med trapper, så der skabes en tribune mod søen, der kan bruges som friluftsscene med siddepladser.

Der er tænkt på bæredygtighed i platformenes materialevalg. Der er indgået et samarbejde med FSC Danmark og Keflico om brugen af bæredygtige tropiske træarter samt europæisk egetræ. Naturlaboratoriet bliver etableret i FSC certificeret egetræ, og Vandlaboratoriet bliver etableret i otte forskellige tropiske træsorter, der alle tilhører gruppen af træsorter kendt som LKTS (Lesser Known Timber Species). De er kendt for at have et uudnyttede potentiale både miljømæssigt og socialt.

Vand- og Naturlaboratorierne er støttet af Nordea-fonden med 3,6 mio. kr. og 1 mio. kr. af Friluftsrådet.

Byggeriet påbegyndes i slutningen af maj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079