23948sdkhjf

Nævn bremser byggeri af to boligtårne på 15 etager

PFA kan ikke fortsætte byggeriet af to boligtårne på hver 15 etager i projektet Fjordbrynet i Kolding. Det skriver JV.dk

Planklagenævnet erklærer lokalplanen bag projektet, der tæller i alt fire bygninger med samlet 208 lejligheder, for ugyldig. De to første boligtårne står færdige og er nu ved at tage imod beboere, men de sidste to, der skulle stå færdige i 2024, bliver altså bremset for nuværende. 

Fra PFA oplyser ejendomsdirektør Michael Bruhn til Jv.dk, at selskabet "ikke har nogen kommentarer til sagen for nuværende".

Fakta: Fjordbrynet

Pensionsselskabet PFA investerede i starten af 2019 et trecifret millionbeløb i byggegrunden i Kolding med boligbyggeretter på 20.000 kvm.

Projektet tæller fire tårne med 208 lejligheder. Der bliver tale om lejeboliger i de nedre etager og ejerboliger på de øverste etager inkl. penthouse.

Byggeriet igangsættes i tre etaper, første etape med to boligtårne blev færdig i år, og de to sidste etaper med ét boligtårn i hver etape forventes færdig ultimo 2024.

Byggeriet af de to første tårne blev startet i 2019 med entreprenør Adsbøll Entreprise A/S, Aart Architects som aritekt, mens Cowi og Rønslev tilknyttet som ingeniører.

Nye veje til at sikre plangrundlaget

Lokalplanen for projektet blev godkendt i maj 2019, og PFA startede byggeriet i september. Kommunen havde dog vurderet, at det ikke var nødvendigt med en miljøvurdering i forbindelse med lokalplanen, og det fik en borger til at klage. Og det er den klage, som blev indgivet for to års tid siden, der ligger til grund for Planklagenævnets afgørelse. 

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke påklages. 

Fra Kolding Kommunes planchef Jan Krarup Laursen lyder vurderingen, at kommunen kan sikre et nyt plangrundlag for de to sidste tårne i Fjordbrynet enten med en helt ny lokalplan eller en dispensation til den forrige.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094