23948sdkhjf

Cowi og Svendborg lukker sag

Sagen om beregningsgrundlaget for udlicitering af Entreprenørafdelingen i Svendborg lukkes efter enighed mellem Cowi og kommunen.
Flere fejl er tidligere fundet i udliciteringsmaterialet for Entreprenørafdelingen i Svendborg Kommune. Det medførte blandt andet, at udliciteringensprocessen blev sat på pause.

Læs mere om: Store fejl i Svendborg-udlicitering .

Nu lukker Cowi og Kommunen så sagen om beregningsgrundlaget for udlicitering af Entreprenørafdelingen. Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra Svendborg Kommune og Cowi.

Nedslag i gebyr
- Det er blevet fremført, at der var fejl i beregningen, hvorfor der på kommunens foranledning blev igangsat en kontrolgennemgang fra revisionsfirmaet BDO, fremgår det blandt andet af pressemeddelelsen.

COWI var onsdag den 21. marts til møde hos Svendborg Kommune og fik fremlagt BDO's kontrolgennemgang, og de på mødet fremkomne oplysninger er blevet taget til efterretning af begge parter.

På den baggrund har COWI og Svendborg Kommune fundet en for begge parter tilfredsstillende løsning, der indebærer, at der gives et nedslag i honoraret. Af forretningsmæssige grunde er aftalen fra COWI's side indgået under forudsætning om gensidig fortrolighed om aftalens nærmere indhold.

Hverken Svendborg Kommune eller COWI ser anledning til at foretage sig yderligere i forhold til den anden part i sagen, og begge parter anser herefter sagen for afsluttet.
Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11