23948sdkhjf

VVS-branchens fremtid er lys

Kundeservice, kompetencer og klima skal være med til at løfte vvs-branchen, lød rådet ved Udsyn 2012-konferencen.
Udsyn 2012-konferencen, som er Brødrene Dahls bud på vidensdeling blandt vvs’ere, havde i år besøg af mere end 500 installatører og repræsentanter fra 60 førende leverandører. Det skriver fyens.dk.

Med i alt over 800 besøgende satte Udsyn 2012 dermed deltagerrekord.

90.000 nye boliger
Fremtidsudsigterne for vvs-branchen er gode, lød det fra konferencens hovedtaler Jesper Bo Jensen. Således vil det stadig stigende antal unge og ældre i Danmark betyde mere byggeri.

- Set med vvs-briller kan de kommende årtiers demografiske udvikling faktisk vise sig at blive aldeles lukrativ. Frem til 2022 skal der bygges omkring 90.000 nye boliger, fordi netop de unge og de ældre - de to hastigt voksende grupper - ofte bor alene, sagde Jesper Bo Jensen ifølge fyens.dk.

Tag morgenbrød med ud til kunden
Fremgang kræver dog også, at vvs-branchen griber mulighederne på tre områder: kundeservice, kompetencer og klima.

Forretningsprocesserne skal blandt andet optimeres. I dag er det ifølge Jesper Bo Jensen kun en tredjedel af installatørens tid, som bruges på det fysiske arbejde hos kunden.

Kundekontakten og -fokus skal ifølge fremtidsforskeren også i højsædet. Et området som kan plejes på flere måder:

-Det gælder fra det helt basale som at rydde op efter sig til at tænke utraditionelt. Måske skal svenden have en pose morgenbrød med under armen, når han banker på kl. 7 om morgenen hos sin kunde, sagde Jesper Bo Jensen ifølge fyens.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126