23948sdkhjf

NCC sikrer sig mod knas i forsyningskæden i hovedstadsområdet

Entreprenørkoncernen NCC har indgået en ny lejeaftale med Køge Havn og flytter dermed sine aktiviteter på den gamle søplads i Køge til et større areal på Nordhavnsvej 22. 

– Vi er rigtig glade for vores nye havneterminal i Køge. Om ganske få år får Danmark – og særligt hovedstadsområdet – et behov for at importere råstoffer. Vi har derfor brug for havneterminaler, der er gearet til at kunne modtage og viderebearbejde de stenmaterialer, der kommer ind, siger Søren Evald Jensen, områdechef i NCC Industry, Råstoffer, i en pressemeddelelse fra selskabet. 

Den nye havneterminal bliver er en del af det nye havneareal i byen, som netop er etableret i forbindelse med udvidelsen af Køge Havn, og som skal sikre mere plads til erhvervsvirksomheder og langt bedre muligheder for at modtage store skibe – både hvad angår længde, bredde og dybgang. 

Omgår tilladelser med udløb 

Råstoffer er en forudsætning for at opføre byggerier og anlægge veje, men ifølge Søren Evald Jensen er der i hovedstadsområdet ved at være knas i forsyningskæden, da tilladelserne til at udvinde råstoffer i de lokale grusgrave snart løber ud. Der er derfor brug for andre måder at tilgå råstofferne på, som kan sikre sand, sten og grus til fremtidens byggematerialer. 

– Køge Havn er den eneste østvendte havn, vi har på Sjælland. Den er derfor en vigtig ”gate” til forsyningen af råstoffer til Region Hovedstaden. På den nye plads kan vi tage imod langt større skibe og dermed modtage større mængder råstoffer ad gangen, som vi kan bearbejde på pladsen, siger Søren Evald Jensen og peger på eksempelvis stenmaterialer, som knuses til produkter, der kan bruges i produktionen af ny asfalt. 

Udover at fungere som havneterminal tjener pladsen også som mellemstation og opbevaring for materialer som eksempel stigrus eller produkter, der skal genanvendes og bruges i forbindelse med nye bygge- og anlægsprojekter. For eksempel opbevarer pladsen lige nu mere end 10.000 ton affræset asfalt fra Københavns Lufthavn, som skal genanvendes, bearbejdes og anvendes i nye slidlag til fremtidens veje.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109