23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tre byggerier vinder Betonens Priser

En station, et erhvervsbyggeri og en plads er vinderne af Dansk Betons priser for dansk betonarkitektur.

Med Betonens Priser hyldes de mest fremragende projekter i byggeriet, hvor betonen er anvendt klogt på alle parametre.

Bæredygtig Beton Prisen gik til Orientkaj Station i København, der ligger på den nye M4-metrolinie.

- Betonen er anvendt, så den inviterer brugerne ind. Stationen er økonomisk bæredygtig, fordi den er udført til at holde i mange år, socialt bæredygtig fordi den er en tryghedsskabende, lys og åben, og miljømæssigt bæredygtig, fordi betonkonstruktionen er slank med minimeret materialeforbrug, udtaler juryen i Bæredygtig Beton Prisen, som uddeles til et prisværdigt bygge- eller anlægsprojekt, hvor betonen bruges bæredygtigt.

Inviterer brugerne ind

Betonelementprisen gik til virksomheden Codan Medical for et kontor- og lagerbyggeri i Køge.

Ejendommen ligger naturligt i en sundhedspark tæt på Sjællands Universitetshospital i Køge, fordi Codans produkter er til hospitaler og medicinalindustrien. Det stiller krav til lageret, der skal være mørkt, mens bygherre og arkitekt har været fokuseret på at få mest muligt lys i de to kontorfløje.

- Betonen er anvendt, så den inviterer brugerne ind. Stationen er økonomisk bæredygtig, fordi den er udført til at holde i mange år, socialt bæredygtig fordi den er en tryghedsskabende, lys og åben, og miljømæssigt bæredygtig, fordi betonkonstruktionen er slank med minimeret materialeforbrug, siger juryen i Bæredygtig Beton Prisen, som uddeles til et prisværdigt bygge- eller anlægsprojekt, hvor betonen bruges bæredygtigt.

Endelig går In-situ Prisen til Karen Blixens Plads i Ørestad i København.

- Anlægget er et smukt eksempel på, at alt falder på plads, når form, funktion og konstruktion så overbevisende går op i et større hele og her tillige leverer et stringent og konsekvent udsagn om in-situ-betonens muligheder, udtaler Jesper Gottlieb, Gottlieb Paludan Architects, jurymedlem for In-situ Prisen der uddeles til unikt arbejde i pladsstøbt beton, som udfordrer materialets formbarhed og potentiale.

Nødvendig omstilling

I Dansk Beton er man imponeret over det høje niveau hos årets vindere.

- Vinderprojekterne afspejler i høj grad tidens trends og fremtidens udfordringer, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton i DI Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

Hun understreger, at det er ekstra imponerende, fordi det kun er to år siden sidste prisfest, men i mellemtiden er klima blevet et ufravigeligt fokus i byggeriet.

- Det er en imponerende, men også nødvendig omstilling og udvikling, der pågår i byggeriet lige nu. Klimavalget i 2019 slog fast, at man ikke kommer uden om fokus på CO2-udledning. Alle tre vinderprojekter inspirerer ved med stor kreativitet at anvende betonen optimalt med fokus på det æstetiske, økonomiske, socialt og klimamæssigt bæredygtige. Et kæmpe tillykke til alle parter – bygherrer, arkitekter, rådgivere, entreprenører og betonleverandører - bag vinderprojekterne, siger Dorthe Mathiesen i pressemeddelelsen.

Betonens Priser 2021 blev afholdt den 22. juni 2021 i Industriens Hus.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125