23948sdkhjf

Storaftale til Adserballe & Knudsen

Entreprenørvirksomheden har vundet sin hidtil største service- og vedligeholdsaftale hos en kommune; En flerårig vedligeholdelsesaftale med Københavns Kommune.
Adserballe & Knudsen har vundet en stor flerårig rammeaftale om tømrer og snedkerarbejde med Københavns Kommune. På årsbasis ventes den at medføre en omsætning på 4-5 mio. kr.

- Aftalen med Københavns Kommune er den hidtil største service- og vedligeholdsaftale, vi har indgået med kommuner og boligselskaber, siger Lars Kaaber, servicechef i A&K Service og vedligehold.

København driver en stor og kompleks ejendomsportefølje, der anvendes til institutioner og udlejning til private. Kommunen har løbende behov for at afhjælpe skader, vedligeholde og udføre forbedringer på ejendommene.

10 flere håndværkere i år
Rammeaftalen med København er ikke en enlig svale for Adserballe & Knudsen.

- Behovet for vedligehold og drift af bygninger vokser. Boligselskaber, pensionskasser, det offentlige og virksomheder foretrækker at få faguddannede håndværkere, der kan udføre opgaverne håndværksmæssigt korrekt, siger Lars Kaaber og fortsætter:.

- Efter vi for nogle år siden etablerede en særlig serviceafdeling bemandet med faguddannede håndværkere, er antallet af opgaver og medarbejdere steget. Lige nu er vi 20 håndværkere og har 10 servicebiler. I løbet af 2012 forventer jeg, at nye kunder og flere opgaver betyder op mod 10 flere håndværkere.

- Hovedparten af kunderne er faste og har indgået aftaler om afhjælpning af forsikringsskader eller flerårige aftaler om bygningsservice og –vedligehold, slutter Lars Kaaber.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11