23948sdkhjf

LED sikrer besparelser hos Verdo

Energiselskabet Verdo, der har base i Randers, reducerer energiforbruget med 90 procent ved udskiftning af det spektakulære lys på kraftvarmeværkets skorsten.
Gamle, udtjente halogenpærer er nu erstattet af energibesparende LED belysning.

- Som energiselskab vil vi være en synlig medspiller i kampen for at få nedbragt CO₂-udslippet, derfor sparer vi på energien. LED belysning er blot endnu et skridt i den grønne retning fra vores side, siger Tine Dambo Nielsen, der er marketing- og kommunikationschef hos Verdo.

Udover energibesparelsen har Verdo valgt at foretage udskiftningen på grund et forældet lampeopsæt, som krævede meget vedligeholdelse.

Energibesparelse der vil noget
De nye LED pærer bruger langt mindre energi end de gamle halogenpærer. Og som resultat af udskiftningen reduceres energiforbruget med cirka 90 procent.

- Samme effektoptag men meget højere ydelse og bedre optik gør LED til en langt mere energibesparende lyskilde end de gamle halogenpærer. Med LED belysning vil vi opnå store besparelser uden at gå på kompromis med kvaliteten og belysningen på skorstenen, forklarer Tine Dambo Nielsen.

Samtidig forlænges lyskildernes levetid til 75.000-100.000 timer. Levetiden på de gamle halogenpærer er kun 700 timer. Med den forlængede levetid, går der nu flere år, inden lyskilderne skal skiftes igen. Endnu en gevinst er langt mindre vedligehold og en overskuelig tilbagebetalingstid på fire-fem år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125