23948sdkhjf

Konsortium skal udvikle Carlsbergs gamle bryggerigrund

Et konsortium bestående af Carlsberg-gruppen, Realdania, PFA, PenSam og Topdanmark er gået sammen om at udvikle bryggeriets gamle grund i Valby.
Carlsberg-gruppen og en gruppe danske investorer har i dag etableret et konsortium med henblik på at udvikle Carlsbergs gamle bryggerigrund i Valby.

Konsortiet består foruden Carlsberg-gruppen af Realdania, PFA, PenSam og Topdanmark. Carlsberg bevarer en ejerandel på 25%.

- Vi er meget glade for, at det har været muligt at etablere dette stærke konsortium af investorer, som vil have ansvaret for at udvikle området til en spændende bydel i København. Vi er også tilfredse med, at Carlsberg-gruppen allerede nu realiserer betydelig værdi fra transaktionen, som vil blive anvendt til at reducere Gruppens gearing yderligere. Samtidig fortsætter Carlsberg som minoritetsaktionær i konsortiet, hvilket vi forventer vil generere betydelig værdi i årene fremover, siger Jørn P. Jensen, Carlsberg-gruppens viceadm. direktør og CFO.

Den samlede transaktionsværdi udgør ca. 2,5 mia. kr. Under forudsætning af endelig gennemførelse af transaktionen vil Carlsberg derfor i 2. kvartal 2012 realisere en avance før skat på ca. 1,7 mia. kr. under Særlige poster. Avancen efter skat bliver ca. 1,4 mia. kr. Den frie pengestrøm bliver positivt påvirket med ca. 1,9 mia. kr., og nettorentebærende gæld reduceres med et tilsvarende beløb.

En række af de historiske bygninger på grunden er ikke omfattet af transaktionen og vil fortsat tilhøre Carlsberg-gruppen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109