23948sdkhjf

Byggeri på Amager Fælled fortsætter trods verserende klagesag

Efter blot en uge efter, at byggeriet på Amager Fælled stod i stampe, er det påbegyndt igen.

Det skriver mediet Byrummonitor.

Ifølge dem konkluderer projektselskabet bag, Fælledby P/S, at mens klagesagen kører, kan arbejdet fortsætte. 

Fælledby P/S, der består af det kommunale udviklingsselskab By & Havn og PensionDanmark, har orienteret Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune om, at man vil fortsætte den del af arbejdet, som ikke påvirker vandsalamanderens levesteder.

Det fremgår af en orientering, som forvaltningen har sendt til politikerne i Teknik- og Miljøudvalget onsdag, ifølge Byrummonitor.

- Fælledby P/S har meddelt forvaltningen, at de påtænker at fortsætte deres planlagte nedrivnings-, forsynings- og anlægsarbejder, som ikke direkte vedrører den del af arealet, som er levested for salamandere, hedder det i orienteringen, som Byrummonitor har fået aktindsigt i af forvaltningen.

Juristerne konkluderer i korte træk blandt andet, at allerede meddelte tilladelser ikke er suspenderet med klagenævnenes afgørelse og derfor »som udgangspunkt« fortsat kan udnyttes. Det gælder blandt andet nedrivning af vandrehjemmet på grunden.

Boligbyggeriet på Amagerfælled foregår omkring Vejlands-kvarteret og efter planen består projektet af omkring 2.000 træboliger tegnet af blandt andre Henning Larsen, Rubow Arkitekter, ONV Arkitekter og Dorte Mandrup.

Byggegrunden har som følge af striden mellem naturforkæmpere og kommunen fået tillagt flere navne, herunder Lærkesletten og Campinggrunden.

Nævnenes Hus forventer, at Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet begge vil kunne træffe afgørelse i sagerne inden udgangen af januar 2022.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.109