23948sdkhjf

Odenseborgmester: Vi har aldrig lovet at få 5000 i job

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune, afviser onsdag, at det nogensinde har været meningen, at projektet "Byg til Vækst" skulle få 5000 ledige i arbejde indenfor byggebranchen.

Det sker, efter at Jyllands Posten tirsdag skrev, at projektet siden 2013 blot havde fået 380 mennesker i fuldtidsbeskræftigelse, selvom den daværende rådmand og nuværende borgmester havde udtalt, at man "sagtens kunne få 5000 ledige til at blive en af Byg i Vækst".

Onsdag har Venstre krævet en redegørelse for at finde ud af, "hvorfor det er gået så galt", og derefter lukke projektet, siger byrådsmedlem Claus Houden (V) til Fyens Stiftstidende. Men det afviser Peter Rahbæk Juel overfor avisen.

- Præmissen for kritikken holder simpelthen ikke, og den gjorde den heller ikke ved kommunalvalget for fire år siden, da Venstre forsøgte sig sidst, siger Peter Rahbæk Juel til Fyens Stiftstidende og fortsætter:

- Der er stor forskel på, hvad der er af jobs i et byggeboom, og hvad der er et måltal for Byg til Vækst. Og det har aldrig været et måltal for Byg til Vækst, at projektet skulle få 5000 i job.

Borgmesteren betegner "Byg i Vækst" som "et sundt projekt" og kalder Claus Houdens kritik for "en kende desperat".

"Byg i Vækst" blev søsat i Odense Kommune i 2013, da man i nogle brancher havde en arbejdsløshed på 20 procent blandt faglærte ledige og derfor gerne ville have flere ind i byggebranchen. 

I 2014 blev alle 10 fynske kommuner en del af projektet i forventning om, at der ville ske et byggeboom særligt i Odense med anlæggelsen af letbanen og det nye supersygehus. Siden 2013 har "Byg i Vækst" haft 703 ledige i praktik og 380 af dem er altså blevet selvforsørgende.

Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn og "Byg i Vækst" kan heller ikke genkende kritikken og påpeger overfor Fyens Stiftstidende, at ledigheden hos bygningsarbejderne på Fyn i dag er faldet fra tocifrede tal til 1-1,5 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187