23948sdkhjf

Aftale til 350 millioner - DSB vælger rådgivere til bygge- og anlægsprojekter

DSB har sat navn på de firmaer, der skal levere totalrådgivning i forbindelse med byggeri og anlæg i hele landet, et varieret felt med indretning af stationer og faciliteter for togdriften og udvikling af statsbanernes øvrige portefølje for bygninger og arealer.

Nummer et på rammeaftalen, der strækker sig over fire år, er et hold med Atkins, PLH Arkitekter og ISC, oplyser de tre firmaer.

Aftalen omfatter alt fra små granskningsopgaver til større ombygninger, renoveringer eller nye anlæg. 

Der bliver dog flere om buddet på en del af DSB's projekter. Der er således indgået aftaler med i alt tre rådgivere på rammeaftalen med Sweco Danmark og Mow som henholdsvis nummer to og tre. 

Aftalen indebærer, at DSB direkte kan tildele holdet bestående af Atkins, PLH og ICS mindre projekter med en værdi op til 1,5 mio. kr. 

På de større projekter kan alle tre rådgiverhold byde på mini-udbud. DSB forventer at afholde cirka otte – 10 af disse miniudbud i rammeaftalens løbetid. 

Rammeaftalens anslåede værdi er 300 - 350 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14