23948sdkhjf

Ny direktør for byggeri i rådgiverkoncerns danske gren

Thomas Hoff er udnævnt til direktør byggeri i rådgiverkoncernen Afrys dansk organisation, officielt Business Unit Director for Byggeri. Det oplyser selskabet, som sidst i 2019 skiftede navn fra ÅF Pöyry til Afry, i en pressemeddelelse. 

Den nye direktør skal stå i spidsen for et felt, som er en vigtig brik i koncernens strategi for det danske marked. 

På listen af markante, danske projekter, rådgiverkoncernen har taget del i de senere år, finder man Postbyen i København, Basecamp i Lyngby, Hotel Odeon i Odense, Papirtårnet i Silkeborg og Campus Katrinebjerg i Aarhus. 

Blå bog: Thomas Hoff 

Thomas Hoff har en kandidat fra Aalborg Universitet med speciale i byggeledelse.

Han kom til Afry i 2017, hvor han blev ansat til at udvikle forretningsområdet Food & Pharma inden for byggeri.

Siden 2019 har han været afdelingsdirektør for Consultancy, hvor han har haft ansvaret for Afry Byggeris forretninger inden for fødevare- og farmaceutiske industribyggerier, Facility Management og Commissioning samt en række bygherrerådgivnings-discipliner.

Thomas Hoff kommer fra en stilling som afdelingsdirektør for Consultancy i Afry, og han har dermed kendskab til både organisation og projekterne. 

– Jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet og sætte fokus på det, vi er stærke til i Afry – nemlig det tværfaglige samarbejde, hvor vi puljer vores kompetencer til fordel for projekterne og kunderne, siger Thomas Hoff i pressemeddelelsen. 

Thomas Hoff overtager jobbet efter Martin Kjær, der har forladt Afry-koncernen.

Læs mere om: Afry
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.25