23948sdkhjf

MT Højgaard vinder kontrakt med DSB til over en halv milliard kroner

De kommende år bliver DSB’s aldrende flåde af dieseltog udskiftet med mere miljøvenlige eltog. Til det formål opfører DSB en helt ny værkstedsbygning på 11.500 kvm ved Godsbanegården i København, og statsbanerne har netop skrevet kontrakt med MT Højgaard, som skal stå for opførelsen.

Det oplyser MT Højgaard i en pressemeddelelse.

Totalentreprisekontrakten på 641 mio. kr. omfatter ud over togværksted også et hjuldrejningsværksted, administrationsbygninger til DSB’s personale samt et tilhørende baneteknisk anlæg.

- I MT Højgaard Danmark har vi en strategi om at arbejde tæt sammen med bygherrerne i tidlige partnerskaber, så vi kan bidrage med entreprenørfaglighed under projekteringen. Sådan har det også været på Godsbanegården i København, og vi er glade for, at vi nu kan gå fra projektering til totalentreprisekontrakt. Projektet er et rigtigt samarbejdsprojekt, hvor bygherre, entreprenør og rådgiver sidder sammen, og vi har fuld transparens omkring økonomi, muligheder og udfordringer hele vejen, udtaler Carsten Lund, der er adm. direktør i MT Højgaard Danmark, i pressemeddelelsen.

CO2-neutral i 2020

Værkstedet er et vigtigt led i elektrificeringen af jernbanenettet i Danmark og skal bidrage til, at DSB bliver CO2-neutral i 2030

- Et af de største skridt (mod at blive CO2-neutral, red.) var, da vi i foråret underskrev en kontrakt med den franske togproducent Alstom om køb af op mod 150 eltog, og dette er det første af tre værksteder, der skal reparere og vedligeholde dem, siger DSB's adm. direktør Flemming Jensen i pressemeddelelsen.

Første spadestik til byggeriet sker i januar 2022, og efter planen skal værkstedet stå klar til brug i foråret 2024.   

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.313