23948sdkhjf

Nyt rådhusbyggeri bliver 21,5 millioner kroner dyrere

Det 120 millioner kroner dyre og omdiskuterede byggeri af Vordingborg Kommunes nye rådhus er blevet 21,5 millioner kroner dyrere. Det er stigende materialepriser, som er skyld i budgetoverskridelsen. Det skriver TV2 Øst.

Borgmester Mikael Smed (S) og et flertal på 17 byrådsmedlemmer mod 12, er enige om at byggeri skal fortsætte på trods af budgetoverskridelsen.

- Vi bliver nødt til at gå videre med det her byggeri, for alternativet er, at vi skal hælde en hel masse penge i det gamle rådhus. Vi har nogle påbud fra Arbejdstilsynet, der ligger, og dem har vi kun midlertidig afhjulpet – idet vi traf en beslutning om at bygge nyt rådhus. Derfor er vi nødsaget til at gå videre og kan ikke udskyde det eller vente, som ellers ville være det helt fornuftige købmandskab at gøre, siger Mikael Smed til TV2 Øst.

Han henviser til, at indeklimaet i det nuværende rådhus er for dårligt til, at det kan laves uden en gennemgribende renovering. Derudover har Vordingborg Kommune allerede brugt 13 millioner kroner på indledende undersøgelser til det nye rådhus. De penge vil gå tabt, hvis man standser byggeriet, påpeger borgmesteren.

Til gengæld mener oppositionen, med Venstre i spidsen, at prisstigningen på byggematerialer bør få byrådet til at slå bremsen i. Partiet påpeger sammen med Dansk Folkeparti, at der også er skoler, idrætsfaciliteter samt havne, som trænger til en renovering.

Læs mere om byggeriet her.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.109