23948sdkhjf

Forsvaret bygger for mere end 1,5 mia. kr.

Forsvaret skal frem til 2024 renovere og opføre nye bygninger i form af garager, værksteder og mandskabsbygninger på hovedparten af Hærens kaserner landet over til en pris på mere end 1,5 mia. kr. 

Det oplyser Christian Enemark, projektchef i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til Licitationen – Byggeriets Dagblad. 

De store byggeplaner er en del af Forsvarets projekt 'Modernisering af Hærens mandskabs- og materialefaciliteter,' som består af i alt 32 bygge- og anlægsprojekter på otte kaserner. Hvoraf nogle allerede er ved at blive bygget. 

De resterende udbud, som er på Almegård, Aalborg (er i udbud nu, red.), Høvelte og Antvorskov kaserne, bliver ifølge projektchefen udbudt i løbet af vinteren og første halvår 2022. 

Genudbud i Aalborg

I Aalborg skal der over de næste cirka to år bygges nyt værksted og multibygning med et grønt og bæredygtigt fokus. Udbuddet er på hovedentreprisen og har en anslået værdi på 100 mio. kr.

Det skulle oprindeligt have været færdigt i 2017, men økonomi og nye planer har gjort, at det ikke blev færdigt, og altså nu er sendt i udbud igen.

Læs mere om udbuddet i Aalborg på Licitationen.dk.

Læs desuden også mere om de milliardstore byggeplaner på Licitationen.dk.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172