23948sdkhjf

Ny Casa-ejer: Børsnotering ”vil være prikken over i’et”

Få måneder efter, at Casa blev solgt i en milliardhandel til den tyske kapitalfond ActivumSG, lufter de nye ejere planer om en børsnotering af byggekoncernen i Horsens. 

– En børsnotering af Casa er bestemt en mulighed. Især hvis vi har succes med vores vækstplaner. Det vil være prikken over i’et, siger Stefan Mohr, partner i Activum, til Finans.dk

Han påpeger samtidig overfor mediet, at en børsnotering ikke er førstevalg. For fonden er tidshorisonten for et firmaejerskab normalt på mellem fire og syv år, lyder det også fra Activum-partneren. 

Skulle det ende i en børsnotering vil det, som citatet antyder, hænge samme med de nye Casa-ejerens vækstplaner, der kredser om en større grad af ejendomsudvikling. De planer indebærer blandt andet, at selskabet selv stiller med mere kapital end hidtil for dermed at få en større ejerandel af projekter og den potentielle gevinst.

Salg til - formodet - 2 milliarder

Kapitalfonden Catacap, der indtil da havde omkring 55 pct. af Casa, samt blandt andre byggemilliardær Michael Mortensen, solgte i juli i år deres andele i entreprenørfirmaet

Prisen blev ikke oplyst, men Børsens oplysninger pegede på en handel til mere end 2 mia. kr. Handlen indebar dels, den tyske kapitalfond betalte cirka 1,6 mia. kr. for selve Casa. Dels skulle der lægges et beløb svarende til Casas likvide beholdning – som ifølge 2020-regnskabet var på 594 mio. kr. - til prisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094