23948sdkhjf

Kunstværk får egen bolig på det vestjyske supersygehus

Det 20 meter lange og 326 keramiske fliser store relief Pietas, som siden 1976 har prydet Herning Centralsygehus, får nu sin egen bolig ved det nye Regionshospitalet Gødstrup.

Regionsrådet i Region Midtjylland har således besluttet at sætte gang i byggeriet af en pavillon tegnet af Cronhammar og Friis & Moltke til til kunstværket. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse. 

Relieffet får i pavillonen ideelle lys- og betragtningsforhold. Ud over at rumme kunstværket er det tanken, at pavillonen skal fungere som refleksionsrum, hvor alle er velkomne.

Bygningen forventes at stå færdig om et år.

Pietas er udført af maler og billedhugger Svend Wiig Hansen. Værket består af 326 keramiske fliser og måler 3 x 20 meter. Det samlede kunstværk kræver en ubrudt vægflade på 20 meter, hvorfor det ikke har været muligt at placere det indenfor på selve hospital i Gødstrup. 

– Vi er taknemmelige over, at lokale ildsjæle har skaffet donationer, der sammen med store bidrag fra Region Midtjylland, Herning Kommune, omkringliggende kommuner og fonde, sikrer, at Pietas også i fremtiden bliver en del af hospitalet, siger sygeplejefaglig direktør på Hospitalsenheden Vest, Ida Götke, i pressemeddelelsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095