23948sdkhjf

Nu vil Ikeas boligbygger mere end bygge boliger

Ikano Bolig udvider sin forretning ved at begynde at opbygge en portefølje af udlejningsboliger. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

I første omgang udvider firmaet forretningen med 135 et- og toplans rækkehuse i Tværhøjgård i Greve, samt 84 etageboliger i Cirkelbuen i Hillerød. 

Med udvidelsen vil Ikano Bolig styrke sin position i boligmarkedet yderligere og skabe en langsigtet og bæredygtig forretningsmodel, lyder det fra virksomheden, der har været på det danske marked siden 2017. Strategien er således en del af Ikano Boligs vækstplaner i Danmark om at etablere sig selv som en stærkere aktør i Danmark. 

Ikano Bolig er en del af Ikano Gruppen, som er ejet af Ikea-familien Kamprad. 

Breder boligtilbuddet ud 

Ikano Boligs første udlejningsboliger er etageboliger i Hillerød og rækkehuse i Greve, hvor selskabet i forvejen er i gang med at udvikle større boligområder. Med investeringen i udlejningsmarkedet er håbet ifølge adm. direktør for Ikano Bolig, René Brandt, at sende et signal om, at man sagtens kan kombinere langsigtede vækstinteresser med menneskelige værdier.  

– Med en blanding af ejer- og udlejningsboliger på gode beliggenheder i Københavnsområdet, glæder vi os over at kunne tilbyde hjem til mennesker i alle livets faser. Udlejningsboligerne vil sikre en naturlig tilvækst til vores boligområder, og det skal være med til at skabe grundlag for, og sikre Ikano Boligs langsigtede interesser på det danske boligmarked, siger René Brandt i pressemeddelelsen. 

Meldingen kommer kort tid efter, at Ikano Bolig i oktober opkøbte Bonavas portefølje på det danske marked samt investerer i et 40.000 kvm stort boligprojekt på et stort industriområde i Ballerup

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.172