23948sdkhjf

Problemramt biogasbyggeri rejser sig fra asken med ny ejer

Det canadiske selskab Anaergia Inc. har købt biogasprojektet Envo Biogas Tønder, som Envo Group med Bo Asmussen i spidsen står bag. 

Anlægget har været helt utroligt længe undervejs og byggepladsen har ligget stille hen de seneste par år, men med den nye ejer ved roret skal der gang i byggeriet igen. 

- Byggeriet skal genoptages inden udgangen af 2021 og produktionen vil være i fuld gang med udgangen af 2022, fremgår det af en pressemeddelelse fra Anaergia.

Anergia vil bygge, eje og drive anlægget, der, da det i sin tid blev projekteret, stod til at blive Nordeuropas største biogasanlæg. Dengang var udmeldingen, at det ville kunne forsyne 17.500 husstande med gas - i dag skal anlægget bygges til at forsyne 29.000 husstande. 

Ud over biogas-projektet overtager Anaergia også Envo Group, der har hjemsted i Aabenraa. Bo Asmussen fortsætter som administrerende direktør. 

Anergia står klar til at investere 100 millioner canadiske dollars i projektet i Tønder, fremgår det af en pressemeddelelse.

Omtumlet tilværelse

Offentligheden hørte første gang om Envo Groups planer om et biogasanlæg i 2012. Byggeriet skulle senere rende ind i et hav af forsinkelser. 

Byggestart måtte rykkes, da byggetilladelsen udeblev. Siden stødte der andre problemer til, idet totalentreprenøren SFH Groups moderselskab havde økonomiske problemer. 

I 2014 indgik Envo Group og en argentinsk investor en aftale med Aarsleff, der skulle være totalentreprenør på projektet. 

Der blev taget første spadestik til anlægget i Tønder i 2014 af daværende borgmester Laurids Rudebeck, prins Joachim, direktør Bo Asmussen og den argentinske storinvestor Jose Cartellone.

I november 2015 var der så voldsomme gnidninger mellem Envo Group og Aarsleff, at samarbejdet ophørte og uenighederne endte med at blive til en voldgiftssag. I januar 2019 fik Envo tilkendt en erstatning på 88 mio. kr. i voldgiftssagen. 

Ad åre er der flere gange blevet meldt ud, at nu ville byggeriet gå i gang, men det er aldrig rigtig blevet til noget. Der skete senest noget på byggepladsen ved Tønder i 2020, hvor der blev lagt rør og Evida koblede Envo Biogas Tønder til naturgasnettet.

Men med Anergia om bord ser det nu ud til, at der endelig sker noget

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nordjyske træhandlere passerer den halve milliard og deler millioner ud til holdet
Kurator peger på to hovedårsager til entreprenørkonkurs
Malmos styrker ledelsen: Er hentet samme sted som direktøren
Underskud hos OBH: Sådan vil direktør gør firmaet til et af branchens bedste
Institut for Menneskerettigheder vil af med nøgenkalendere på arbejdet
Skanderborg på vej med hovedentreprise på børnehus til 50 millioner
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.156