23948sdkhjf

Dansk succesfirma ind på det amerikanske marked

Det danske softwarehus CodeGroup A/S har stor succes med kalkulationsprogrammet Sigma. Nu åbner virksomheden kontor i USA.
CodeGroup A/S, der specialiserer sig i kalkulationssoftware til bygge-, produktions- og forsikringsbranchen, annoncerede i sidste uge åbningen af sit amerikanske hovedkvarter i Boston, Massachusetts.

Virksomheden har opbygget en portefølje på flere end 1.600 kunder i hele Europa siden starten i 2003. Med en investering på 2 millioner dollars fra Vækstfonden har CodeGroup nu taget det første skridt ind på det amerikanske marked.

Det startede i byggebranchen
CodeGroup udvikler kalkulationssoftware til projektdrevne virksomheder inden for byggeri og anlæg, produktion samt forsikringsbranchen. Selskabets produktportefølje består af Sigma Enterprise, Sigma Professional og Sigma Personal Edition.

Ifølge medstifter Magnus Therkildsen adskiller Sigma Estimates sig fra anden software ved at give brugeren større gennemsigtighed og nøjagtighed, når de skal beregne de reelle omkostninger ved projekter og deres økonomiske konsekvenser.

- Da vi begyndte at udvikle Sigma Estimates software, var det for at fylde en stadig større kløft i prisoverslaget, som resulterede i tabt produktivitet og rentabilitet for virksomhedsejere inden for byggeriet, fortæller Magnus Therkildsen og fortsætter:

- Da salget fortsatte med at vokse ud over Europa og i USA, indså vi, at vores software også var brugbar uden for byggebranchen. Den branche er stadig vores kernekompetence, men nu tager vi også fat i kravene fra produktions- og forsikringsselskaber, der har brug for effektivt at kunne styre projekter og styre i retning af større lønsomhed, samtidig med at de overholder de krav, der er i branchen.

Amerikansk organisation opbygges løbende
I forbindelse med aktiviteterne i USA har CodeGroup udnævnt it-veteranen Jeffrey Papows som formand og ledende i opbygningen af den nordamerikanske afdeling.

Med mere end 30 års brancheerfaring har Papows en dokumenteret historie af succes, bl.a. som tidligere præsident og CEO for Lotus Development Corporation, der blev overtaget af IBM i 1995.

CodeGroup vil fortsætte med at udbygge sin tilstedeværelse i USA med strategiske ansættelser af ledende medarbejdere og medarbejdere inden for marketing, salg og teknologi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094