23948sdkhjf

Rådgiverteam fundet til nyt fængsel med 200 pladser

Danmarks får et nyt lukket fængsel med 200 pladser i tilknytning til det eksisterende åbne fængsel i Sdr. Omme. Det blev besluttet i midten af december, hvor et flertal i Folketinget indgik en ny aftale for kriminalforsorgens økonomi. 

Nu er rådgiverholder på plads. Det består af totalrådgiver Alex Poulsen Arkitekter samt Viborg Ingeniørerne, oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse. De to rådgivere forestår alle ingeniørdiscipliner med undtagelse af sikringsinstallationer, der projekteres af et joint venture mellem Cowi & Rambøll.

Sdr. Omme Fængsel fungerer i dag som et åbent fængsel med 222 pladser. Med udvidelsen kommer den samlede kapacitet op på 422 pladser, hvilket skulle gøre det til landets største fængsel. De 200 nye pladser vil blive fleksible pladser, der som udgangspunkt er lukkede fængselspladser, men som også kan anvendes som arrestpladser eller som åbne fængselspladser, hvis der opstår et særligt behov herfor.

Ser på fængslets kultur 

Rådgiverteamet har i det forgangne år arbejdet med udfærdigelse af byggeprogram samarbejde med projektleder fra Kriminalforsorgen og et leder- og brugerteam fra Sdr. Omme fængsel.

Kort om Sdr. Omme Fængsel

Sdr. Omme Fængsel er et åbent fængsel med plads til 222 indsatte, fordelt på fællesskabsafdelinger, en uddannelsesafdeling, to behandlingsafdelinger samt en halvåben afdeling.

Fængslets areal er på cirka 964 ha. Der er 465 ha er under plov og cirka 350 ha plantage, resten er hede, overdrev og læhegn. Den samlede bygningsmasse udgør 38.000 kvm under tag.

Ved disponeringen er der været fokus på at skabe sikre og tidssvarende afsoningsfaciliteter, samtidig med gode arbejdsforhold for fængselsbetjente i det smukke hedelandskab omkring det eksisterende fængsel og Omme Å.

– Fængslet har i dag en særlig kultur med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så det har været en vigtig del af programfasen at kunne prioritere disse elementer sammen med sikkerhed og gode fysiske rammer for indsatte og ansatte, siger adm. direktør ved Alex Poulsen, Jonas Hviid Mønster, i pressemeddelelsen. 

Flugtveje en får anden betydning

– Et nyt fængsel er altid en meget spændende opgave, idet det kræver fokus på den situation, at de indsatte af gode grunde ikke frit kan bevæge sig rundt, og der er derfor skrappe krav til konstruktioner, installationer og sikringstiltag, supplerer Karsten Lindberg, adm. direktør ved Viborg Ingeniørerne.

– Normalt er der ved byggeri fokus på brandsikkerhed og flugtveje, men begrebet ”flugtveje” ønsker man af indlysende årsager ikke at bruge i forbindelse med fængselsbyggeri, tilføjer han og uddyber, at de indsattes sikkerhed i tilfælde af brand har højeste prioritet. 

Nu skal parterne klarlægge den endelige disponering og udvikle det arkitektoniske koncept. Pladserne forventes idriftsat medio 2025. 

Rådgiverteamet Alex Poulsen Arkitekter og Viborg Ingeniørerne har varetaget rammeaftale for Kriminalforsorgen siden 2015, og har derfor kendskab til funktion og udførelse af bygninger, hvor sikkerhed er afgørende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141