23948sdkhjf

Succesfuld indsats sænker PCB-niveauet

Esbjerg Kommunes har med succes reduceret PCB-niveauet i luften på Fourfeldtskolen, hvor der sidste år blev registreret for højt PCB-niveau.
Nye målinger viser, at det har haft stor effekt at rengøre samt at øge ventilationen på Fourfeldtskolen, hvor der i oktober sidste år blev konstateret et lettere forøget indhold af PCB i indeluften.

I nogle lokaler er niveauet af PCB i luften næsten faldet til det halve, i andre lokaler på Fourfeldskolen er faldet knap så markant. Kommunen er dog ikke i tvivl om, at rengøring og ventilation har en målbar effekt.

Yderligere undersøgelser er dog nødvendige for at finde en løsningsmodel, der kan få værdierne helt ned under de anbefalede niveauer på Fourfeldskolen.

Screeninger og PCB-målinger
Esbjerg Kommune har screenet de 325 kommunale bygninger, der er opført i årene fra 1950 – 1976, da der i den periode er en forøget risiko for, at byggematerialerne indeholdt PCB.

I første omgang blev 10 udvalgte kommunale bygninger nøjere undersøgt, og på Fourfeldtskolen var PCB-niveauet for højt. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledninger var niveauet ikke alarmerende højt. Kommunen lavede dog en handlingsplan, der blandt andet indebærer rengøring af ventilationskanaler og krav om at ventilations- og udsugningsanlæggenes brugstid.

Nye prøver indsamlet godt et halvt år senere viser blandt andet, at der nu er vished for, at det er nødvendigt at rette fokus mod fugerne i væggene for at få PCB-niveauet helt ned.

Fugerne er formentlig en central del af problemet, og der er forskellige metoder, der kan bringes i anvendelse. I samråd med embedslægen vurderer Esbjerg kommune, hvilken metode der skal bruges. Der startes med en pavillon, og resultaterne vil herfra blive brugt til at målrette den fremtidige indsats.

Flere målinger
Ud over at der fortsat arbejdes på at få udbedret problemet på Fourfeldskolen, så udvider Esbjerg Kommune nu søgefeltet for at få afdækket, om et lignende problem kunne gøre sig gældende andre steder.

- Det er altafgørende at skabe tryghed for borgerne, så vi lægger os i selen for dels at få overblik over problemets omfang, men selvfølgelig især for at få fundet frem til de rette løsninger. PCB er ikke sundhedsfarligt nu og her, men der er en risiko for en skadelig langtidseffekt, så det er nu vi skal handle, Kommunen har derfor udvalgt yderligere 30 bygninger, der skal have målt PCB-niveauet efter sommerferien, siger Freddie H. Madsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094