23948sdkhjf

Penge til arkitektkonkurrence om svømmehal

De nødvendige midler er netop blevet bevilliget til en arkitektkonkurrence for ombygningen af Rønne Svømmehal. Projektet ventes at koste ca. 30 millioner.
Renoveringen af Rønne Svømmehal har længe været debatteret. Nu står det klart, at der skal udarbejdes tre forslag til svømmehallens fremtidige udformning.

Bornholm Regionskommunes kommunalbestyrelse har netop besluttet, at der skal udarbejdes et byggeprogram, som skal danne grundlag for en projektkonkurrence for totalrådgiver/arkitekt med en økonomisk ramme på 400.000 kr. Det står klart efter kommunalbestyrelsens møde den 31. maj.

Inspiration til andre nedslidte svømmehaller
Ombygningen af Rønne Svømmehal er del af projektet ”Nyt liv i Rønne Svømmehal”. Projektet har til formål at renovere svømmehallen med henblik på en permanent løsning efter mindre reparationer, der er blevet gennemført siden 2010.

Selve moderniseringen af Rønne Svømmehal ventes at koste 30 mio. kr. Til formålet vil Lokale- og Anlægsfonden bidrage med 10. mio. kr. Fondens bidrag har til formål at sikre et spændende projekt, som kan tjene til inspiration for andre kommuner eller organisationer, som ejer gamle svømmehaller.

Forventningen er nu, at valg af totalrådgiver kan ske ved udgangen af september i år, så entreprisen kan blive udbudt i december og renoveringen blive gennemført næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078