23948sdkhjf

C.F. Møller og Cowi fortsætter samarbejdet i Aalborg

Konkurrencen om 2. etape af Aalborgs nye havnefront er vundet af C.F. Møller og Cowi. De står bag et projekt, der er inspireret af det nordjyske klitlandskab.
Der er nu valgt rådgiverteam for den videre udformning af Aalborgs centrale havnefront i området omkring Musikkens Hus.

Vinderne blev Cowi og Arkitektfirmaet C. F. Møller, som skal stå for formgivning, projektering og tilsyn med udførelsen.

Inspiration fra Nordjyllands klitlandskab
Det vindende team beskriver sit forslag således:

- Masterplanen for 2. etape af Aalborg Havnefront bygger på principperne fra 1. etape med promenaden som samlende element og er desuden inspireret af klitternes møde med den flade, forstrand. Forslagets ledetråd er en sammenhængende byplint. Plinten danner en hævet base, der samler områdets markante, fritstående bygninger.

- I dette ensemble fremhæves pladsen omkring Musikkens Hus af en selvstændig, rektangulær plint. Byplinten tjener til højvandssikring, og indskårne flige i plinten skaber en række pladser med varierede funktioner – pladserne er beskyttet mod blæst af byplintens sider, der er udformet som trapper og siddetrin.

- De store pladser er integreret i promenadeforløbet og fremstår som frodige, grønne rum med tætte lunde af træer. I kontrast til de fornemme materialer i plinten omkring Musikkens Hus er områdets øvrige belægninger rå og enkle med asfalt, pladsstøbt beton og træ – akkurat som i 1. etape af Aalborg Havnefront.

Succesfuldt samarbejde fortsætter
Byggeriet af Musikkens Hus blev påbegyndt ultimo 2010. Planerne for området har skiftet markant efter det gennemførte grundsalg, men efter en længere proces med forskellige tilpasninger blev lokalplanen 1-1-111 for området vedtaget i efteråret 2011.

Rådgiverudbuddet for landskabsprojektet er blevet gennemført i vinteren og foråret 2012 med deltagelse af fem udvalgte teams. Projektet skal udføres i takt med udbygningen af området og forventes færdiggjort i løbet af 2014.

Cowi og C. F. Møller var også rådgivere for Aalborg Kommune på 1. etape af byggeriet, der blev indviet i slutningen af 2011. Denne del af projektet har modtaget fire priser: Aalborg Kommunes Arkitekturpris (2010), Hædersprisen Det Gyldne Søm, tildelt af Byggesocietetet (2010), Den Danske Lyspris (2011) og Vejprisen (2011). Der er således sat en høj standard for den videre udvikling af havnefronten mod øst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141