23948sdkhjf

Entreprenør fortsætter byggerier på kendt grund i Aarhus

Den Aarhus-baserede entreprenørvirksomhed JCN Bolig fortsætter med at opføre boliger ved den gamle journalisthøjskole i Aarhus

Her opfører JCN Bolig i forvejen 319 ungdomsboliger i projektet Journalisten for udviklingsselskabet Domis. Og nu føjer Aarhus-entreprenøren yderligere 82 familieboliger til porteføljen, som ligeledes opføres for Domis på et tilstødende byggefelt.

Det oplyser JCN Bolig i en pressemeddelelse.

Projektet er kaldt Vestereng og består af 82 boliger på mellem 50 og 130 kvm. Boligerne opføres i seks blokke på i alt 6500 kvm

Aktører

  • Bygherre: Domis 
  • Arkitekt: Sleth
  • Ingeniør: Afry
  • Entreprenør: JCN Bolig

Klar reference til Journalisthøjskolen

For at skabe en klar reference til den gamle Journalisthøjskole, er det bærende element ligesom på ungdomsboligerne beton.

Herudover adskiller byggeriet sig væsentlig fra de øvrige projekter, idet facaderne er kendetegnet ved at være meget åbne med store vinduespartier og gennemgående altaner.

Sleth Arkitekter har tegnet både Vestereng og de 319 ungdomsboliger på Journalisten, og har til dels også lavet lokalplanen med referencen til Den gamle Journalisthøjskole, som er en ikonisk bygning og kendt i hele Aarhus.

Det meget specielle ved Vestereng-projektet er, at alle boliger har en stor indliggende altan, der er cirka 1,60 m. i dybden i hele boligens længde. Det gør, at nogle boliger har op til 40-60 kvm altan eller terrasse at boltre sig på.

Opførelsen af Vestereng begynder den 1. marts.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141